Lederkursus 2020

Vi glæder os til september, hvor et af året højdepunkter i LMBU løber af stablen: LEDERKURSUS. Temaet er Bibelsk Lederskab. 

Der er fokus på ledertræning, undervisning, nye input og fællesskab. Det er også en weekend, hvor vi gerne vil forkæle dig som frivillig, og vise at vi sætter pris på din indsats.

Bibelsk Lederskab

Gennem weekendens bibel- undervisning skal vi sammen undersøge, hvordan bibelsk lederskab adskiller sig fra andre former for lederskab. Hvad siger de bibelske tekster om lederskab? Og hvordan omsætter jeg de bibelske principper til praktiske redskaber i min egen rolle som leder? 

Årets hovedtaler er Lasse Holmgaard Iversen, landsleder i Bibellæser-Ringen, som gennem weekendens bibelundervisning vil sætte spot på bibelsk lederskab.

Fredag aften er der et foredrag ved psykolog og forfatter Krista Korsholm Bojesen om skam og nåde.

Igen i år tilbyder vi et særligt spor for retræte, ledt af Leif Bach Kofoed.

Du kan også møde Mikkel Vigilius, Merete Bandak og en masse andre oplægsholdere. Se mere i programmet.

Praktisk info

LMBU Lederkursus 2020 afholdes d. 18.-20. september på Agerskov Kristne Friskole, Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov.

Billigst tilmelding senest d. 1. september. Det foregår via dette link.

Pris ved tilmelding senest d. 1. september
500 kr. for hele kurset m. indkvartering privat.
400 kr. for hele kurset m. overnatning på sovesal eller egen indkvartering.
300 kr. for deltagelse kun om lørdagen.

Efter d. 1. september stiger priserne med 50 kr.

Få tilskud

Du kan søge om tilskud til Lederkursus hos kommunen. Hent en vejledning til ansøgning her.

Se også