Katekismus for alle

I 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther skød reformationen i gang. Det bliver fejret med en opdatering af den populære katekismus-hjemmeside.

Det er efterhånden nogle år siden at Katekismus Updated blev udgivet. Den ligger i mange Bibler og er for mange blevet en lettilgængelig indgang til luthersk kristendom.

Sammen med Katekismus Updated blev der også lavet en hjemmeside med ressourcer og inspiration til at arbejde med den kristne trolære. Denne hjemmeside er nu blevet opdateret og alt det gode materiale er mere tilgængeligt end nogensinde: www.katekismusinspiration.dk.

LMBU har været med til at sponsorere Katekismus Inspiration i det håb at ressourcerne kan blive til glæde for alle i LMBU, både børn, between'ere, LMU'ere og alle ledere.

God fornøjelse med Katekismus Inspiration!