»Om sangene«

Her kan du læse om tankerne bag de nye sange i "Sing Between Friends".

Tilbage til forsiden

Alletiders Far

Ann-Sofie Bach Larsen

Gud er den sejeste! Det synes jeg i hvert fald, og da jeg skrev denne sang, prøvede jeg at tænke tilbage til, da jeg selv var barn: ”Hvad kunne jeg godt lide at blive mindet om?”

Den dag i dag er det ligesom, da jeg var barn. Noget af det, der giver mig mest tryghed, er, at Gud har en helt enorm stor kærlighed til mig, ligesom jeg er. Han har skabt mig, fordi han ønsker, at jeg skal være, lige som jeg er. Det synes jeg er sejt. Tænk at havde en far der planlægger alt ned til mindste detalje. Han viser den største kærlighed, ved at vi kan få lov til at være hans barn hele vejen ind i himlen.
Det kalder jeg en alletiders far.

Gud du er god

Ann-Sofie Bach Larsen

Denne sang var den første børnesang jeg skrev. Det var til et solosangshold, som jeg havde. Jeg ønskede, at de skulle synge en sang, hvor budskabet var tydeligt og forståeligt. Sangen handler om de ting, Gud gør for os i vores liv og hverdag. Læs mere
Jeg synes, det er vigtigt at blive mindet om, at Gud er med alle dage, både på de dårlige og de gode. Gud er en helbreder, en ven, en Far, en der giver kærlighed, en der skaber og mange andre ting. Gud indeholder alt, hvad der er godt, og det ønsker jeg, at juniorerne skal få lov til at opleve igennem teksten i denne sang.

For du er dyrebar

Rebekka Breum Mogensen, 21 år

I sangen ”For du er dyrebar” fortæller Gud, din skaber og far, hvad han synes om dig. Omkvædet er skrevet over et skriftsted fra Bibelen, hvor Gud siger: ”For du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig” (Es. 43,4). Samtidig sætter sangen ord på den følelse, som mange børn og unge, ja vel egentlig bare mennesker, går med, nemlig følelsen af at have lav værdi eller lavt selvværd. Til dig, der føler sådan, men også til alle andre, siger Gud: Det er MIG, der bestemmer hvor høj værdi du har, ikke dig selv, dine venner eller nogen anden. Jeg elsker dig. Ja, jeg elsker DIG, den DU er, for jeg har jo valgt, hvordan du skulle skabes! For mig har du så høj værdi, at du ikke engang kan vurderes. Du er uvurderlig, helt unik!

Sangen er skrevet i samarbejde med 2 juniorer. De har valgt emnet og været med på sidelinjen i valg af tekst og melodi.

Gud er med

Liane Plauborg, 18 år

Nogle gange er livet bare super-træls, og nogle gange fatter jeg simpelthen ikke, hvor Gud er. Nogle gange ved jeg ikke engang, om jeg tror rigtigt på ham?

Omkvædet i sangen ”Gud er med” er ret simpelt, men det er handler om noget, som jeg bare ikke kan få nok af at blive mindet om. Lige meget om du er sur og vred og du tvivler på om Gud findes, eller om du danser af glæde over Gud, så er han ved din side konstant! Nogle gange kan man ikke mærke det, og nogle forstår man ikke, hvad Gud har gang i, men han er ALTID ved din og min side!

Helligåndssangen

Johanna Vævest Hansen, 20 år

Jeg skrev Helligånd sangen en aften jeg var alene hjemme og fik en trang til at skrive en sang (som jeg ikke lige normalt gør mig så meget i) og små 30 minutter senere havde jeg første udkast til det der i dag er Helligåndsangen. Jeg tror selv det var Helligånden der dengang fik mig til at sætte mig ned og skrive sangen. Mit ønske er at juniorerne også skal forstå hvem Helligånden er og det ikke først skal blive en virkelighed for dem når de bliver ældre. Læs mere
Det der er vigtigt for mig ved sangen er at få sat ord på hvem Helligånden er, og hvad han konkret gør i mit liv, og få sagt det på en måde som juniorerne kan forstå det eller i hvert fald bliver nysgerrig på det. I Gal 4,4-7 bliver der helt konkret sat ord på hvorfor Helligånden bor i mit hjerte; fordi jeg er blevet et Guds barn igennem Jesus’ frelse på korset og dermed arving til himlen. Det betyder også at jeg allerede nu på jord igennem Helligånden kan få lov at til opleve, hvordan det er at bo i himlen, og en af de ting er Helligånden der råber ”Abba, fader”. Altså farmand og så får jeg himmel-vilkår i den forstand som et lille barn hos sin far. Det vil sige; hjælp til det jeg ikke forstår, fællesskab med mine søskende i troen, tørst og lysten til at danse af glæde når vi får gaver af vores Far/Gud. Helligånden er også med til at skabe den tro jeg har, og derfor får jeg en gang imellem også lov til at opleve at det bobler inde i mig. Jeg får lov at opleve Helligånden der fortæller mig noget i mit hjerte, fortæller mig og minder mig om at han er der og jeg at er et Guds barn, der er frelst ved Jesus’ død på korset. Selvom min tror ikke er mine følelser, så er det fantastisk at få lov til at føle at verdens skaber bor i mit hjerte. Den følelse glæder jeg mig til at have altid i himlen, når jeg skal være sammen med min frelser der døde på korset for alt det jeg har gjort forkert. Ligesom Helligånden kan boble i mig, kan jeg også opleve han fortæller mig når jeg gør noget som ikke er så godt, ligesom alle børn gør en gang imellem, og han viser mig min synd, så Jesus’ frelse kan blive større for mig, fordi jeg må bede om tilgivelse. Og når det går op for mig bliver jeg nogle gange fyldt af Helligånden, så bliver nødt til at synge en lovsang til Gud i tak og pris over hans kærlighed til mig, et usselt Guds barn.

Jesus din vil jeg være

Forfatterens barnebarn Anne-Grethe, fortæller:

"Kari Sandvik ble født i en liten bygd på Vestlandet 0.4.1886 og levde til 17.03.1983.

Før hun ble gift var hun med å stifte kristent ungdomsarbeid i bygden, og hun laget sin egen lille private realskole for ungdommer som ikke hadde penger til å reise til Bergen for å gå på skole. Mannen hennes døde tidlig. Min mor var bare 4 år og lillebroren hennes 6 måneder. Mormor reiste da til Bergen, og ble sekretær i det som da het Vestlandskes Indremisjon. Hun skrev mye, og reiste rundt og talte på bedehus.

Hun hadde en egen evne til å komme i kontakt med mennesker, og der var mange som kom til henne for å snakke om tro, tvil og om livene sine. Under krigen ble sønnen hennes skutt av tyskerne. Han var med i motstandsarbeidet, og hjalp jøder å flykte til Sverige. Selv om hun hadde opplevd mye motgang ble hun aldri bitter, og hun var en glad kristen.

Mormor bodde hjemme sammen med oss nesten helt til hun døde."

 

Min Gud er stor og kærlig

Min Gud er stor og kærlig" sætter fokus på den rolle, Gud gerne vil spille i vores liv. Han har lovet, at vi kan lægge alting over til ham, og så må vi stole på, at han tager sig af det. Det kan være svært at tro på, at han elsker os, som dem vi er, men han siger det selv. Også når vi ikke føler, at han er til stede i vores liv, må vi tro på, at han er den store og kærlige Gud, som vi hører om i Bibelen. 

Ester og Karina

Takkesang

Sangen startede oprindeligt som en takkesang til min konfirmation, hvor jeg selv havde forfattet tekst samt melodi. Efterfølgende ændrede jeg og en god veninde teksten, så sangen fik et kristent budskab. Vores tanker med sangen er, at vi gerne vil minde om, at der er så utroligt meget i vores liv at sige tak for.

Guds kærlighed til os er ubetinget, og han går altid med os.

Rachel (19 år) og Laura (15 år)

 

Trampolinsangen

Malou, Emma og Tabita - 11 år

Er der noget mere fantastisk end at få et tegn fra Gud om, at han har hørt dig - og så kunne skrive en sang om det? Det oplevede 11-årige Malou Beck Rasmussen. Hun og to andre veninder fra juniorklubben har med hjælp fra to voksne ledere skrevet "Trampolinsangen".

Malou har fortalt om baggrunden for at skrive sangen. Læs mere her.

Venner for livet

Christian Engmark

"Venner For Livet" skrev jeg, fordi LMBU ønskede en lejrsang til Landsteltlejren 2018. Jeg var rigtig glad for at skrive en sang om venner, for det er så fantastisk at have venner. Der er mange gode ting ved at have venner. Med en god ven kan man være tryg og ha det sjovt sammen. Og man kan hjælpe hinanden, hvis man er trist. Nogle venskaber varer hele livet, og det er noget helt specielt, når man har en ven, der følger en gennem livet. Jesus er den bedste ven man kan få og han vil være alles ven. Han elsker dig og du kan være præcis som den du er. Hans venskab er så stærkt, at han ville gå i døden for dig. Når Jesus er din ven, har du den største skat. 


Kunne du lide denne artikel?