Foto af Alex Haney på Unsplash

»Hvor lang tid må mit barn sidde bag skærmen?«

Nicklas Lautrup-Meiner har interviewet Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF.

Artiklen er bragt første gang i "Tro & Mission" nr. 5 2020.

Den blev bragt sammen med to andre små artikler om samme emne. Find dem her (kræver abonnements kode indtil juni 2020).

Forældre skal sætte rammer om børnenes solo-skærmforbrug, så der bliver tid til at tale om værdier og lave fælles aktiviteter som familie, mener KLF, Kirke & Mediers generalsekretær.

De fleste forældre kan formentlig nikke genkendende til den overvejelse. Og spørger man Mikael Arendt Laursen, der er generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, der står bag projektet Mediemod, der arbejder for at skabe bevidste mediebrugere, er der ikke nogen enkel løsning på dét spørgsmål:
”Stod det til mig skulle børn i førskolealderen slet ikke bruge en skærm alene. Men det er ikke et enten-eller. Det handler om balancen.”

Færdighed og fællesskab

”Balancen” er dels en balance mellem skærmtid og ikke-skærmtid, men også en balance mellem soloaktiviteter og aktiviteter sammen med forældrene, menigheden og jævnaldrende troende.

For meget skærmtid presser mængden af tid, et barn skal bruge på at oparbejde færdigheder her i verden. Mikael Arendt Laursen er ikke selv ekspert på området. Han kalder sig selv ”rejsende i holdninger” og læner sig efter egne ord op ad flere forskere, der peger på, at børn slet og ret ikke kommer op på det samme videns- og færdighedsniveau, når de bruger mange timer alene med en skærm.

”Børnene bliver opslugt af det, men de bliver ikke stimuleret. Når jeg er restriktiv omkring især de små børns brug af digitale medier, så er det fordi, de skal lære meget andet. De skal kradse i jorden, klatre i træer, blive gode til at tale, udfolde sig kreativt og så videre.”

De generelle færdigheder er dog ikke det eneste problem. For meget skærmtid alene blokerer også for interaktion med andre mennesker. Og det er særligt et problem i hjem, der vægter det kristne livs- og menneskesyn højt:

”Vi har et værdigrundlag, og det kræver tid til fordybelse og samtale. Skærmen tager tid, og jo mere tid den tager, jo mindre tid har vi til alt det andet. Sidder vi alene og ser Netflix hele dagen og taler aldrig om vores etiske valg eller om Bibelen, så forsvinder vores værdigrundlag.”

Flere timer dagligt

De nyeste tal over børns skærmforbrug i Danmark er lavet af Danmarks Radio i 2016. Her brugte de 3-6 årige børn 97 minutter hver dag bag en skærm. De 7-12 årige brugte næsten det dobbelte – nemlig 190 minutter.

For de små var DR’s Ramasjang storfavoritten, men YouTube var ikke ukendt land for førskolebørnene i 2016. Hos de store var YouTube den ubestridte vinder.

Siden 2016 er mængden af indhold på digitale medier kun gået én vej. Op. Og flere forskere har på baggrund af et stadigt stigende antal undersøgelser opfordret til, at man især i børneårene reducerer mængden af skærmtid. Mikael Arendt Laursen og KLF, Kirke & Medier har stået bag oversættelsen af den tyske hjerneforsker Manfred Spitzers bog Digital Demens. Her henviser han til en lang række studier, der peger på skærmforbrugets negative konsekvenser: nærsynethed, søvnforstyrrelser, depression, overvægt, dårlige resultater i skolen og meget andet.

Andre forskere har modsat påstået, at der mangler forskning, før man med sikkerhed kan sige, at mobiltelefoner og lignende er årsagen til den bratte stigning i mentale problemer. De mener, at der er både fordele og skader, der afhænger af barnets liv i øvrigt.

Den fysiske verden

Selvom Mikael Arendt Laursen bekender sig til en tilbageholden tilgang til skærme, ser han ikke for sig, at forældre landet over tager skærmene helt fra deres børn.

”Mit råd er, at man tager op til overvejelse, hvor meget børnene sidder selv med skærme. Hvis man engagerer sig som forældre, så bliver skærmtiden til en fælles aktivitet snarere end en passiv ting. Sidder man og spiller med sit barn, så griber oplevelsen også ud i den fysiske verden,” siger han og anbefaler også apps, der får familien ud af huset på geocaching, for at styre en drone via telefonen eller noget tredje.

”Man kan også bruge teknologien til at understrege vores kristne værdigrundlag. Jeg får et bibelord på telefonen hver dag og kan følge bibellæseplaner. Jeg er fortaler for de gode apps, der fremmer kristen etik og tro,” siger han og tilføjer, at det heller ikke er godt, hvis man sidder med hovedet begravet i opbyggelige apps hele dagen:

”Selvfølgelig skal vi bruge teknologien, men vi skal ikke glemme, at det stadig er en god ide at tage ud at fiske, lege med perler, spille brætspil, læse en bog sammen eller se en film og tale sammen om den.”

Rammer om skærmene

For nogle forældre vil det formentlig være lettere at reducere fredagsslikket end iPad-tiden, indrømmer han. Skal far og mor vinde en popularitetskonkurrence, er det derfor en dårlig taktik at reducere familiens skærmforbrug, gætter han.

”Men forældre har ikke krav på at være populære. Det er forældrenes ansvar at træde til, hvis de vurderer, at skærmen bruges for meget. Hvis man når den erkendelse, må man tage konsekvensen. Når børnene har nået en vis alder, må man dog tage konsekvensen i samspil med barnet.”

Han foreslår, at man sætter en kurv i entreen, man kan lægge sin telefon i, når man kommer ind ad døren, eller at man ikke må bruge skærme den første halve time efter, man er kommet hjem fra skole.

”Børnene sætter sig ikke ned og keder sig i en halv time. De finder på noget, og mange gange fortsætter legen i længere tid end den halve time.”

Drejer det sig om spil, film og serier kan man også sætte rammer op for, hvor lang tid, man må bruge skærmen, mener han og minder om at børn er forskellige: For nogle børn er en halv time dagligt optimalt, mens andre hellere vil bruge skærmen fem timer om lørdagen i stedet for lidt hver dag.

Teknologi-opdragelse

I en verden med skærme er det også vigtigt, at forældrene opdrager børnene til at navigere i teknologien, mener generalsekretæren. Man skal lære børn at lave et password, og at de altid skal vide, hvem de chatter med.

”Vi skal holde op med at tro, at børnene ved mere om de her ting, end vi gør. De kan måske hurtigere lære det tekniske, men vi er de voksne, der ved noget om etik og værdier. Vi skal lære dem at færdes i teknologien, ligesom vi gør det i trafikken.”

Målet er at børnene forstår familiens værdier, så de selv siger stop, når de møder indhold, der ikke stemmer overens med værdierne.

”De skal have selvværd og selvtillid til også at kunne sige fra, når de er sammen med vennerne. Det er en stor opgave, men den sagde vi ja til, da vi blev forældre.”

Kunne du lide denne artikel?