Start et børnebibliotek

Hvad med at starte jeres eget børnebibliotek af kristne bøger i børneklubben?

Det handler om, at der ligger store muligheder i at give børn bøger med hjem, der handler om Gud. Bøgerne kan de læse/få læst op som godnathistorier derhjemme og på den måde høre endnu mere om Guds store kærlighed.

Hent alt, hvad du ikke bruger, ned fra hylderne, gå i genbrugsbutikker eller spørg bedsteforældre og venner efter kristne børnebøger, som de kan undvære.
Sæt bøgerne i nogle store kasser eller i en reol i børneklubben. Lav evt. en liste over, hvilke bøger I har, og start en udlånsservice, hvor I skriver barnets navn i fx en ”kina”-bog. Herunder kan I så skrive titlen på den bog, barnet låner med hjem til næste gang.
Der kunne også fint blive brug for at købe nogle ny-testamenter eller bibler, som kunne lånes/deles gratis ud til forældre.

Nogle bøger kommer nok kun hjem til børnene men ikke tilbage igen, men pyt med det. Det er bedre, end at de samler støv i nogens kælderrum :-)