Børneevangelisation

Børnetræf en alletiders mulighed

Når vi arrangerer børnetræf, så gør vi det for at skabe en platform, hvor danske børn kan møde Jesus.

Det er boblende glæde at tilhøre Jesus, det vil vi gerne boble over med, og boble ud med til børn i Danmark.

Det er bibelfortælling og oplæring i den kristne tro, og dermed et fantastisk tilbud til børn og deres forældre.

Det er midlet til at nå målet i LM Kids, nemlig at arbejde for, at evangeliet må nå ud blandt børn og juniorer ved forkyndelse, undervisning og oplæring, sådan at de må nå frem til og blive bevaret i en levende tro på Jesus Kristus.

Mød de voksne ved børnetræf

Et LM Kids Børnetræf kan være en nøgle for menigheden til voksenevangelisation. Der hvor vi møder børnene, møder vi også de voksne.

Der er gode muligheder for en snak med forældre og bedsteforældre måske over en kop kaffe, medens børnene leger.

Derfor rummer evangeliserende arrangementer på tværs af alder, i samarbejde mellem Luthersk Mission; Luthersk Mission Unge og Luthersk Mission Kids gode muligheder.

Børneevangelisation
Det er boblende glæde at tilhøre Jesus, det vil vi gerne boble over med, og boble ud med til børn i Danmark.