At give til mission

"Gud elsker en glad giver". Disse vers fra 2. Kor. 9,7 har formodentlig indledt mange kollekter og indsamlingsaftner. Men hvad betyder det egentlig? Elsker Gud så ikke dem, som ikke giver til mission? Missionsprojektleder Ester Jensen deler her nogle refleksioner over det at give til mission og hvordan gavmildhed hænger sammen med tilbedelse og taknemmelighed.

Engang var det almindelig praksis at give en tiendedel af ens indkomst til arbejde i kirken eller menigheden. I dag synes mange, det er svært. For hvad er en tiendedel? Skal det beregnes før eller efter skat, og er det kun af ens løn, eller gælder det alle indtægter i det hele taget? Og er det ikke et lidt optimistisk beløb?

Økonomi er en meget privat ting, som kan være decideret ubehagelig at snakke om. For hvad angår det egentlig andre, hvad jeg giver til mission?

 

Gavmildhed og taknemmelighed

Jeg synes personligt, det er rart at have et økonomisk sikkerhedsnet og være forberedt på uforudsete udgifter. Men samtidig bliver jeg nogle gange mindet om den selvopofrende Kina-missionær Hudson Taylor, som jeg var meget grebet af at læse om som barn. Han gav gladelig ud af sin dårlige løn for at kunne uddele Bibler, tøj og mad til de trængende, hvilket resulterede i, at han ofte selv ikke kunne betale sin husleje. Jeg husker, hvordan jeg med stor fascination læste om, at han altid fandt de penge, han havde brug for, om det så var en tyver i en handske eller en menighed, der indsamlede penge til ham. 

Hovedsagen er, at han stolede på, at Gud ville sørge for ham. Han lagde sin sag over til Gud, og han blev ikke gjort til skamme. Denne fortælling er provokerende for os, der ikke tør. For os, der godt kan lide økonomisk sikkerhed, og hvem kan ikke det? Det er en tilbagevendende tanke hos mig, at vi i den rige del af verden måske går glip af noget ved at sidde så godt i det økonomisk. For hvor tit ligger det os på hjerte at bede Gud tage sig af os og give os mad på bordet og tøj på kroppen? Hvor tit oplever vi taknemmeligheden og bønnesvaret ved at finde en tyver i en handske? I Hebr. 13,5 står der: "Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke". Prøv lige at lade dén synke ind...

Jeg må hellere svare på det spørgsmål, jeg har stillet i begyndelsen. Jeg tror, Gud elsker alle mennesker. Vi har jo alle fået vist den nåde, at vi frelses ved troen på ham - og DET er en kærlighed, der vil noget. Men vi opfordres til gavmildhed. Vel at mærke til at give, som vi har hjerte til - ikke vrangvilligt eller under pres (2. Kor. 9,7), og det er en vigtig pointe. 

Måske kan man også vende det indledende bibelvers om: En glad giver elsker Gud. For en, som villigt giver ud af sine midler, får lov til at opleve Gud være sikkerhedsnettet frem for økonomien. Det er vigtigt at huske, at alt det, vi har, kommer fra ham. Så gavmildhed kan også være udtryk for en taknemmelighed.

 

Ær Gud med din rigdom

I Ordsp. 2,9a kan vi læse, at vi skal "ære Gud med vores rigdom", og I Hebr. 13,16 står der "Glem heller ikke godgørenhed og gavmildhed; det er den slags ofre, Gud finder behag i." Når vi forvalter vores penge fornuftigt og giver ud af dem til dem, der har mere brug for dem end os, så ærer vi faktisk Gud! Og det uanset om vi har en stor indkomst eller giver ud af en i forvejen presset økonomi - tænk bare på kvinden fra Lukas 21, som gav af et villigt hjerte, selv om hun ikke havde meget.

Måske skal du overveje, om du skal ændre den måde, du bruger dine penge på. Måske er det til mission, måske til en trængende ven eller familiemedlem i form af et aftensmåltid eller et lift til kirken. Måske har du allerede nogle sunde vaner og oplever at være en glad giver. Måske er det ligefrem din nådegave.

Uanset hvad, vil jeg gerne provokere dig og mig selv ved at stille disse spørgsmål:

 

Hvad har du hjerte til at give?

Forbinder du gavmildhed med taknemmelighed over det, du har fået? 

Ærer du Gud med din 'rigdom'?

Savner du de penge, du giver til mission?

 

For mit vedkommende er svaret på det sidste spørgsmål "nej". Måske fordi jeg ved, at pengene gør gavn. Eller måske fordi jeg bare ikke giver nok til at kunne mærke det.