»Glimt fra projektet«

Efter en sen start, grundet Corona, er Missionsprojektet 2020 kommet godt i gang! De unge, som kirkens medarbejdere møder på deres skolebesøg, udviser stor taknemmelighed og begejstring for den undervisning, de modtager.

D. 12. september var der fest på Ekenywa Secondary Schhol i Tanzania - de fejrede nemlig den længe ventede åbning af LMU's missionsprojekt. Ved festen var der bl.a. tale ved generalsekretæren, information om projektet, sang og optrin ved skolens elever og en forbønshandling. Til sidst blev de indpakkede ting åbnet (genanvendelige bind, trusser og 2 forskellige små bøger), så alle kunne se, hvad der fremover skal deles ud. Det var en festlig dag for de medvirkende, og projektet blev modtaget godt! Se billeder fra dagen herunder:

 

 

Herunder ses billeder fra skolebesøg i Loliondo og Babati. Under besøgene modtager de unge undervisning i nogle svære, men vigtige emner såsom pubertet, overgreb og sex, men vigtigst af alt får de at høre om de gode rammer, Gud har lagt for vores liv, og at han ønsker at være en del af det.

De unge piger og drenge har mange spørgsmål. Hvorfor må man som dreng ikke røre ved pigerne, når man har lyst til det? Hvad skal man gøre, hvis man bliver fristet? Hvad, hvis pigerne selv lægger op til det? Hvorfor skal man som pige bruge bind, når man har menstruation? Hvordan siger man fra over for en voksen, som overskrider ens grænser? Det er nogle vigtige spørgsmål, og de får ærlige svar, der er funderet i Biblen og Guds syn på seksualitet. Åbenheden er stor, for det er nogle emner, de ikke er vant til at høre eller tale om, men ikke desto mindre er der et behov for det.

 

 

Dine gaver gør en stor forskel for de unge piger og drenge i Tanzania. Så tak for en god gave! Lad os nå op på de 500.000 kr. som er målet for 2020.

 

Støt

Missionsprojekt 2020

Indsamlet pr. 30/9

500.000 kr.
285.032 kr.

Kunne du lide denne artikel?