Hvad er REACH?

Som volontør i Reach får du et meningsfyldt arbejde, nye redskaber til at begå dig i mødet med fremmede mennesker og du kommer helt tæt på missionsarbejdet.

Samtidig får du et indblik i en anden kultur.

Hvad arbejder en volontør med?

Stillingerne i Reach er utroligt forskellige alt efter, hvilket land man er ansat i, men fælles for alle volontører er, at de løser vigtige opgaver i LM's internationale arbejde.

Som volontør kan man for et eksempel arbejde med:

Skoleundervisning

Det er vigtigt, at missionærernes børn trives og får en god skolegang. Til at hjælpe med dette ansætter LM volontører til at undervise missionærbørn.

Det vil typisk være i et område, hvor der ikke er nogen skole, eller hvor man er tilknyttet en international eller norsk skole.

Litteraturarbejde

"Soma Biblia" betyder "Læs Bibelen" og er navnet på LM's litteraturarbejde i Tanzania. Kristen litteratur er en fantastisk mulighed for at sprede evangeliet.

Meget af arbejdet for volontøren foregår i det mobile bogsalg. Her kører volontøren sammen med en lokal medarbejder ud til gudstjenester, gadesalg og friluftsmøder.

Kirkeligt og evangeliserende arbejde

Vi støtter op omkring de kirker, som vi samarbejder med i det internationale missionsarbejde. Derfor er alle volontører en aktiv del af den lokale kirke. Det kan dreje sig om alt fra at deltage i gudstjenesten om søndagen til at være med i børnearbejdet.

Vi sender også volontører ud for at udvikle og deltage i ungdomsarbejdet i vores samarbejdskirker.

Undervisning i engelsk og IT

Det er langt fra alle i et udviklingsland, der kan tale engelsk. At kunne tale engelsk kan reelt betyde en forskel for socialt udsatte børn og unges muligheder for at få sig en uddannelse og forbedre deres levestandard.

IT-færdigheder er det også godt at have, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at klare sig bedre i samfundet. Derfor kan man som volontør også undervise i engelsk eller IT – både for unge og voksne.

Hvad er REACH?

Hvis du vil vide mere om REACH!, så kontakt LM's missionskonsulent:

Kristine Bodilsens billede

Kristine Ballantyne

Mail: kb(at)dlm.dk

Tlf: 4820 7673

Vi støtter op omkring de kirker, som vi samarbejder med i det internationale missionsarbejde. Derfor er alle volontører en aktiv del af den lokale kirke