Har du bøwl med djævelen?

LMU laver musikvideo til Bibelglæde2014

LMBU's ungeudvalg har i forbindelse med Bibelglæde2014 produceret en musikvideo. Du kan se videoen her.

Ungeudvalget siger selv om videoen:

 

Kender du det at have besvær med at læse i Biblen? Også selv om du udmærket ved, at det er selveste Guds ord, og at det er bedst for dig at bruge tid med det?

"Alle kristne kender til perioder, hvor troen ikke er sprudlende, og hvor lysten til at bruge tid på bibellæsning er helt forsvunden. Men med denne video ønsker LMU og Simon Nielsen m. band at minde om, at Biblen giver kraft til hver en dag - både når den smager som gammelt brød og som jordbærgrød. Biblen er redskabet, som Gud har valgt at tale til os igennem i de sidste tider mellem hans første og andet komme, og igennem ordet om Jesus i den får du troen og bevarer troen.

Vi har et ønske om, at de bibeltro kristne skal opleve bibelglæde og opleve utroligt mange værdifulde og opbyggelige stunder med Guds ord. Vi ønsker også, at de bibeltro kristne selv i perioder, hvor de er udmattede, fristede af Djævelen eller bare ikke er så glade for Biblen, alligevel får søgt kraft i den og derigennem oplever, at Guds løfter stadig gælder."

Hvis du vil vide mere om Bibelglæde2014, så kan du gå ind på projektets hjemmeside eller den Facebook-side, som LMU har lavet.

Ressourcer
Kontakt
  • Landsleder
  • Ivan Jakobsen
  • Foreningens adresse
  • Industrivænget 40,
  • 3400 Hillerød
  • 48207660
  • lmbu@lmbu.dk
Følg os