Temaartikler

»Intet værd?!«

Har du set en far eller en mor sidde og kigge på deres lille nyfødte, som ligger og sover? De kan ikke få nok af at kigge; de kan slet ikke komme sig over, hvor enestående og vidunderligt det lille menneske er. Det er sådan et blik, Gud ser på dig med! Han kan ikke få nok af at se på dig, og hans glæde gennemtrænger ham helt og er helt uden forbehold. Ikke fordi han fortrænger sin vrede eller er blevet blind på det ene øje, men fordi det, der var imellem jer, ikke er der mere!

Læs mere

»Sammenligningens velsignelse«

Vi sammenligner os med hinanden hele tiden og i alle sammenhænge. Vi kan ikke lade være. Det er helt naturligt og på mange måder godt og sundt. Og det er også på mange måder en velsignelse. For i sammenligningen med et godt menneske, kan vi opmuntres og udfordres til selv at blive eller være gode mennesker, og tilsvarende kan vi i sammenligningen med dårlige mennesker opmuntres og udfordres til ikke at gøre som dem.

Læs mere

»Selvtillid eller selvfedme?«

Du må faktisk gerne være glad for at være den, du er og for det, som du kan. Bibelen taler tydeligt om, at vi ikke skal gemme vores evner væk og grave vores talenter ned. Derimod skal vi bruge os selv under Guds lederskab. Sand ydmyghed handler nemlig mest om at lade Gud være Herre i dit liv og at lade din næste have den samme værdi, som du selv har. Så du kan frimodigt gå i gang med at bruge alle dine talenter, evner og potentialer!

Læs mere

»Fem boostere til dit selvværd«

Booster #1: Lad Guds ord om dig få plads i dit liv! Gud har skabt dig præcis, som du er. Det betyder, at det er meningen, du er her, og at du har mega meget værdi for Gud. Dyk ned i bibelsteder om, at han elsker dig – fx Sal 139 og 1. Joh 4,9-10. Lad på denne måde Guds ord få plads i dit liv. Guds ord er den vigtigste grundsten i din identitet som kristen: Du er mere elsket, end du nogensinde har turdet drømme om – så elsket, at Gud har skabt dig, og at Jesus ville dø for dig!

Læs mere

»Johannes' hvad-for-noget?«

Bibelens sidste bog har meget at fortælle os – hvis vi da tør kaste os ud i at læse den! Det er næsten som at sidde i en helikopter, hvor vi sammen med Gud ser ned på verdens gang i de store linjer. Men hvad ser vi egentlig dernede, når vi kigger ned? Det er ikke altid lige nemt at forstå. Læs med her, og få en kort guide til bogen og forslag til, hvordan du får taget hul på læsningen.

Læs mere

»Tusindårsriget – what’s all the fuss about?«

Når Jesus kommer igen, skal der ske mange ting. De døde kristne skal opstå fra de døde. Jesus skal overvinde den sidste store Antikrist, der regerer på jorden på det tidspunkt. Gud vil holde dom over alle mennesker. Satan og døden skal besejres og for evigt miste deres modbydelige magt. Og til sidst vil Gud nyskabe himlen og jorden og genoprette et fantastisk Paradis uden noget ondt på den nye jord. Midt i denne liste af begivenheder i forbindelse med Jesu tilsynekomst er der også en periode, som Bibelen kalder ”de tusind år” – i daglig tale: tusindårsriget.

Læs mere

»Left Behind – bedrag eller bibelsk?«

I 2014 blev første del af Left Behind-trilogien genindspillet i en stor Hollywood-produktion med Nicolas Cage i hovedrollen. Både den første Left Behind-film fra år 2000 og denne genindspilning bygger på en romanserie af samme navn. Forfatterne Tim LaHaye og Jerry B. Jenkins går ud fra, at bortrykkelsen af den kristne menighed sker som optakt til en trængselstid. Filmene handler om bortrykkelsen og situationen derefter set fra de efterladtes perspektiv.

Læs mere

»De sidste tiders tegn«

Mange mennesker har igennem historien haft en forventning om, at Jesu genkomst stod lige for døren. Jehovas Vidner er mest kendte for at forsøge at forudsige, hvornår Jesus kommer igen, men indtil videre har de ikke haft held til det. Det er dog ikke kun Jehovas Vidner, som har haft konkrete forventninger til Jesu genkomst. Paulus var overbevist om, at tiden snart var inde, og Luther havde det på samme måde. Men hvorfor egentlig det?

Læs mere

»Hvad er en afgud?«

Martin Luther har en genial definition på, hvad det betyder at have en Gud. Vi finder det i hans forklaring til det første bud i den store katekismus: "En Gud kaldes det, som man venter sig alt godt fra, og som man tager sin tilflugt til i al nød (…) Det, du knytter dit hjerte til og stoler på, er i virkeligheden din Gud."

Læs mere

»Afgudsdyrkere arver ingenting!«

Hvad er afguden i dit liv? Til at finde svaret på det, så overvej: Hvad er dit kæreste eje? Hvad er det i dit liv, du sidst vil miste? Hvad er det i dit liv, som giver dig frihed, tryghed og mening? Svarene på de spørgsmål, fortæller dig noget om, hvad der er gud i dit liv. Du kan også prøve at fokusere på det, der ofte giver dig følelsen af vrede, fortvivlelse, frygt eller skyld - så tror jeg også, du får øje på nogle af afguderne i dit liv.

Læs mere

»Når Gud-ting bliver Gud«

Gud ønsker at flytte mit blik fra mine projekter og mine ”Gud-ting” til at se på ham. Og det kan nogle gange være op ad bakke. Derfor tror jeg, at der nogle gange kan være enormt stor nåde i, at Gud tillader mine projekter at være uperfekte, kiksede og måske endda mislykkede. Er mit projekt "picture perfect", fikserer jeg mine øjne på det. Er det brudt, glider mine øjne op til Jesus.

Læs mere

»Hvilke afguder påvirker dig i dit liv?«

Det er så svært! Listen over afguder er jo uendelig, og jeg kan selv tjekke alt for mange af på listen. Er der overhovedet andre, der kæmper med de samme afguder som mig? Spørg dine venner, og se, hvad andre svarer her.

Læs mere

»Har Gud skrevet Bibelen?«

Bibelen er fuld af løfter! Men det er jo sådan med løfter, at de kun er så troværdige, som den der giver dem. Hvad hvis en fattig gadedreng lover dig halvdelen af den millionarv, han netop er blevet tildelt efter at en rig onkel i USA, hvis bare du lige vil låne ham de 100 dollars, det koster at få advokatens underskrift? Det løfte tror du ikke på, at du vil få opfyldt, vel? Bibelen er vores eneste kilde til viden om, hvad den sande tro er, og om hvordan vi bliver frelst. Derfor er det helt afgørende, at Bibelen er værd at tro på.

Læs mere

»Ny Testamente – komplet eller komplot?«

Er nutidens Ny Testamente ægte? Er teksten den oprindelige? Som kristen kan man selvfølgelig håbe på det. Men faktisk har vi også beviser for det. For at lære en bibelteksts historie at kende, må man undersøge det materiale, man har til rådighed. Materialet er alle de gamle håndskrevne eksemplarer af teksten, som er bevaret.

Læs mere

»Modsætninger i Bibelen?«

Der findes bøger og artikler på nettet med lange lister over modsætninger og selvmodsigelser. Min erfaring er, at 95 procent af dem skyldes, at man ikke har læst, hvad der står i teksten, eller har misforstået teksten. Min erfaring er desuden, at mange ”modsætninger” skyldes, at man betragter hver beretning som den hele og fulde sandhed. Og at man i øvrigt er meget firkantede i sin kritik.

Læs mere

»Bibelen og arkæologien«

Mange gange kan arkæologien ikke bekræfte den bibelske historie. Dertil er dens resultater for skrøbelige. Dog er der mange eksempler på, at arkæologiske fund har bekræftet Bibelen. I Josva kap. 2-6 berettes om byen Jerikos pludselige kollaps, og hvordan israelitterne brændte den fuldstændig ned. Arkæologerne fortæller, at byens meget kraftige bymure med ét faldt sammen, at den derefter brændte totalt, og at den ikke blev bygget op igen.

Læs mere

»Hvad er lovsang?«

Gud har skabt os med stemmer til at synge og med musikalske evner, der kan lave og spille musik. Det er Guds gave til os. Og når vi skaber sang og musik, udtrykker vi en del af Guds kreative og skabende væsen. Han har skabt os i sit billede som kreative mennesker. Derfor fryder han sig også over, at vi bruger det til hans ære. Men lovsang er ikke alene brug af vores musikalske evner. Lovsang opstår ikke fra lovsangsbandet eller fra Sangbogen. Lovsang har med hjertet at gøre. Når vi erfarer og tror med vores hjerte, at Gud er vores frelse, så skaber han selv lovsangen i vores hjerter.

Læs mere

»Lovsang - indhold eller indpakning?«

Når vi lovsynger, foregår det altid i en eller anden form for “indpakning”, hvad enten indpakningen er et klaver, en guitar eller en røgmaskine. Selv hvis lovsangen er uden musik, er dette fravær af virkemidler en indpakning designet til at give en bestemt effekt. Men hvad er forholdet mellem indpakning og indhold? Udelukker de hinanden, eller er de to sidder af samme sag, som skal eksistere på samme tid? Lovsynger vi, fordi indpakningen er god, eller fordi indholdet er godt?

Læs mere

»Hvordan vurdere lovsange?«

Hvad vil vi med vores lovsangsaftener? Vi vil, at mennesker skal møde Gud, og for at det kan ske, er vi helt afhængige af Gud og Guds Ånd. Jeg kender desværre mennesker, der forguder musikstile frem for Gud. Dette er dybt problematisk. Nogle mener, at det skal være klassisk musik (uden trommer, elguitar, bas etc.) helst bare et klaver og sang. Andre kaster sig i den modsatte grøft: jo mere musik og jo højere desto bedre.

Læs mere

»Den nødvendige dørtærskel«

Internt i missionshus-lingoet taler vi tit om tærsklen til missionshuset i et forsøg på at finde den rette højde på den; så den på den ene side er så lav, at enhver, som har lyst til at komme, føler sig velkommen i missionshuset, samtidig med, at den ikke er så lav, at liberalteologien frit flyder ind i forsamlingen og underminerer bibeltroskaben.

Læs mere

»Mit skridt over dørtærsklen«

Jeg tror, det er helt essentielt, at man som kristent fællesskab er opmærksom på, at nye kristne står med et ben i to lejre, og det kan være pinefuldt. Man giver køb på meget, man vover sig ind i et miljø, hvor alle kender hinanden fra efterskoler (der i øvrigt har et væld af forkortelser), musiklejre, juniorklubber og andre konstellationer.

Læs mere

»Fra det ene træ til det andet«

Min egen absolut største oplevelse med Bibelen var, da jeg fandt ud af, at der er faktisk er en rød tråd, der binder Bibelen sammen på tværs af alle de forskellige bøger. Lige pludselig så jeg, at de mange små historier hang sammen i en langt større fortælling, og det gav mig en helt ny iver efter at dykke ned i Bibelens forskellige hjørner.

Læs mere

»Den store fortælling«

Vi læser jo med rette meget i NT, fordi de fire evangelier handler om Jesus liv og offer for os, og fordi de efterfølgende skrifter forklarer os mere om, hvad det helt konkret betyder for os både i forhold til at blive Guds børn og til at leve som hans børn. Men når Jesus selv skulle forklare disse to mænd om det, så bruger han – og der står faktisk alle – skrifterne i GT, fordi de også handler om ham.

Læs mere

»Bibelens røde tråd«

Hele Bibelen handler om den geniale plan, Gud havde lagt for skaberværket, og som blev udført gennem Jesus. Jesus er det det offerlam Abraham taler om, at Gud vil sende i 1 Mos 22,8. Han er den, som profeten Nathan fortæller kong David om i 2 Sam 7,14-17. Han er den fuldkomne Konge, Ypperstepræst og Profet. Og sådan kan man blive ved.

Læs mere

»Kan Gud bruge bangebukse som Jonas og mig?«

Gud brugte ikke kun Jonas, men også Filip en efterårsaften i 2010. "På flere måder var han egentlig lidt en kujon, men heldigvis bruger Gud kujoner som Jonas. Ellers var alt håb også ude for os." Læs Filips vidnesbyrd her.

Læs mere

»Da Ananias gik til sin forfølger«

At gå på Guds befaling kan være en skræmmende oplevelse. Læs Lars Nielsens vidnesbyrd med udgangspunkt i beretningen om Ananias og Saulus: "Ananias og de andre troende i Damaskus vidste, hvem Saulus var. Han var personificeringen af det, de frygtede."

Læs mere

»Maria lod sig kalde«

Hvad ville du tænke, hvis der pludselig stod en engel foran dig med verdens vildeste og mest livsforandrende budskab? Ville du være totalt cool eller flippe helt ud? Læs Maria Legarths vidnesbyrd med udgangspunkt i beretningen om hendes navnesøster: Jesu mor.

Læs mere

»Gå og fortæl!«

De første opstandelsesvidner var bange men gik alligevel på Guds befaling: "Jeg må gerne være bange, men det må ikke hindre mig i, at fortælle mennesker om Jesus." Læs Astrid Hadbergs vidnesbyrd med udgangspunkt i kvinderne ved den tomme grav.

Læs mere

»Jeg tror på skaberen«

Vi bekender højt og tydeligt i trosbekendelse: ”Vi tror på Gud fader den almægtige, himlens og jordens skaber.” Men hvad betyder det egentlig for os som mennesker? Hvilken forskel gør det for mit syn på mig selv, andre og resten af verden? Gud skabte mennesket som et relationelt væsen. Det er blandt andet det, som ligger i, at mennesket er skabt i Guds billede.

Læs mere

»Bibelen, skabelse og evolution«

Hvad er videnskab? Ifølge den tankegang, som råder på universiteterne i vor tid, er videnskab en forklaring af verden ud fra det, man kan se, måle og efterprøve. Det betyder, at videnskaben ikke kan regne med en åndelig verden og virkelighed. For nogle år siden kom en kristen læge i Danmark på avisernes forsider, fordi han sagde, at mennesker kunne være besat af onde ånder. Det kostede ham dyrt. Han blev hånet for at være aldeles uvidenskabelig. Moderne lægevidenskab kan ikke regne med ånder. Derfor må den give en anden forklaring på besatte mennesker: de er psykisk syge, intet andet.

Læs mere

»Skabelsen og verdens alder«

Bibelen indledes med et kapitel, der beskriver, at Gud skabte verden. Det kapitel rejser en række spørgsmål: Hvordan skal den tekst forstås? Hvad er dens pointer? Sammen med disse pointer om læsning af teksten opstår der en række nye spørgsmål: Hvordan skal teksten relateres til videnskabens tale om, hvordan verden er blevet til? Det er nogle af de spørgsmål vi skal se på i det følgende.

Læs mere

»Leder: Uenigheder om skabelsen«

En af de sager, Bibelen udtaler sig om, er verdens skabelse. Det er netop dette, vi for tiden har fokus på her på lmu.dk, og det er en sag, som der i størstedelen af Guds kirke på jorden er en udbredt enighed om: Gud har skabt verden. Verden er ikke opstået af sig selv, men er et udtryk for den almægtige Guds kreativitet og skaberkraft. Så langt enigheden. For der går ikke lang tid før uenigheden blandt kristne viser sig.

Læs mere

»Fred med mennesker – men hvordan?«

Jeg er 33 år og har kendt Jesus hele mit liv. Øverst på ”det-bedste-ved-at-være-kristen”-listen står: Fred med Gud. Fred med Gud er vidunderlig. Tænk, at vi der kender Jesus og har lagt alt over til ham, kan gå frimodigt og direkte hen til den Gud, der er hellig og ikke tåler synd. Det er lykke. Det er velsignelse. Fra min kontorstol her i København er der ikke noget, jeg ønsker mere for dig, end netop det. Er der noget, som forhindrer dig i at have den fred, så tøv ikke et sekund med at gå efter at udrydde det. Tal med nogen, om nødvendigt.

Læs mere

»Freden i hjertet«

Har du fred med Gud i dit hjerte, altså dybt inde i dig? Det er ikke sikkert, at du har det, selv om du kommer i LMU og har hørt meget om Jesus. Men nu vil jeg gerne fortælle dig, hvordan du kan få det. Jesus har fuldbragt et mægtigt frelsesværk for dig og mig. Han har stiftet fred mellem os og Gud. Ja, Jesus selv er vores fred, siger Ordet (Ef 2,14). Denne fred kalder vi den objektive fred, fordi den er uden for os.

Læs mere

»Fred med Gud«

Engang for længe siden stod solen op til en verden, hvor Gud var synligt til stede, hvor ægteskabet var opfundet, men ikke skænderier, hvor løven var fredeligere end en huskat og hvor alt var såre godt. Skal tilstanden beskrives med et bibelsk ord, er der et ord, der dækker det hele. Det er ordet fred, shalom. Det varede ikke længe, før Abels blod flød og mindede om dødens brutale virkelighed, hvor et forældrepar græd ved deres søns grav, til de ikke havde flere tårer, og hvor menneskets ondskab tog til på jorden, indtil der står de forfærdelige ord, at Gud angrede, at han havde skabt mennesket. Mennesket vidste ikke længere, hvad der tjente til deres fred.

Læs mere

»Træt i tjenesten«

Man kan være træt og udkørt på mange måder. Hér vil vi fokusere på den træthed og frustration, som vi pludselig kan befinde os i, når vi er kørt træt eller sur i en konkret opgave/tjeneste i LMU-arbejdet eller i menigheden. En træthed som råber højt indeni og siger: ’Sæt mig fri; jeg orker ikke mere; jeg har ikke flere kræfter; jeg brænder overhovedet ikke for det længere; jeg kan ikke udfylde min plads … ’

Læs mere

»At følge kaldet - selvom det gør ondt«

Da jeg så, hvad jeg skulle skrive om her, måtte jeg smile! Hvis nogen tænker, at jeg med 24 års missionærerfaring vil skrive ud fra grundholdningen: ”Piv-Piv! Sikke et liv! ”, så er de kommet til den forkerte! Det har været 24 år på en utrolig rejse med Gud. Jeg har været SÅ glad for at være missionær! Jeg kan næsten ikke huske det, der har gjort ondt! Alt det gode fylder for meget!

Læs mere

»Hvad er et kald?«

Spørgsmål: Hvordan får man et ”kald” til en opgave i kristent arbejde? Svar: På cirka lige så mange måder, som man kan få en kæreste. Nogle gange er der gensidig forelskelse fra minut ét, nogle gange er det et venskab, der udvikler sig. Andre gange måske ikke den stormende forelskelse men en voksende overbevisning, om at vi vil hinanden, og endnu andre gange tænder interessen fra den ene den anden…

Læs mere

»At have åndeverdenen tæt på livet«

Vidnesbyrd: Jeg har erfaret, at Djævelen er en virkelighed og arbejder på at ødelægge menneskers liv. Nogen gange giver han sig ud for at være en anden end den, han er, flink og rar. Så er der mennesker, der bliver forført og bedraget, men det opdager de først langt senere. Det kan f.eks. ske gennem horoskoper, clairvoyance, healing, tantra yoga og lignende.

Læs mere

»Guds magt over engle og dæmoner«

Det er meget sjældent, men det kan forekomme, at jeg at hører P1. Det er ikke altid man føler, at man kan holde sig vågen, men når det lykkes, er der gode chancer for at lære noget nyt. En dag, mens jeg gik og renoverede et gammelt hus, lyttede jeg til et program om naturvidenskab, hvor forskellige eksperter gæstede programmet. Videnskaben havde fundet ud af, at vi som mennesker kan registrere ca. fire procent af det som eksisterer. Jeg gik så og tænkte lidt over, at fire procent ud af hundrede faktisk ikke er ret meget… og til slut siger en af eksperterne så: ”Nu kommer jeg nok til at skuffe jer, men ud af de fire procent vi kan registrere, er der ikke særlig meget, vi forstår”.

Læs mere

»Engle og dæmoner«

Vi kristne må vide, at Guds engle er omkring os, selv om vi sjældent kan se dem. Det er trygt at vide. Vi skal holde os fra dæmonerne. Undertiden skal vi dog gå i kamp mod dem. Hvis de angriber eller besætter mennesker, må vi bede Guds Ånd om at drive dem tilbage til mørket. Normalt skal der erfarne kristne med de rigtige nådegaver til at gøre dette. Vi kristne behøver ikke gå og være bange for dæmonerne. Når vi er døbt og lever i troen på Jesus, har vi Helligånden i os og han er langt stærkere end alle dæmoner!

Læs mere

»Dommerbogens Gud«

Igennem Dommerbogen oplever vi, hvordan Gud velsignede Israelitterne med den ene sejr efter den anden over deres fjender. Således oplever vi tit Gud i Det Gamle Testamente: mægtig og handlende. Israelitterne var Guds udvalgte folk, Abrahams slægt, som Gud i Første Mosebog havde forpligtet sig overfor Abraham til at beskytte, så de kunne blive til et folk lige så talrigt som stjernerne på himlen (1 Mos 15,1-6). Men igennem Det Gamle Testamente ser vi også tit en anden side af Gud, den, hvor han helt konkret og ind i folkets liv handler med hård hånd, så deres synder har konsekvenser.

Læs mere

»Et venskab du ikke vil gå glip af«

Jesus betyder ALT for mig! Beklager, hvis det lyder som en kliche, men Jesus betyder virkelig alt for mig. Det gør han, fordi jeg har lagt mit liv – både her på jorden og livet efter døden – i hans hænder. Jeg stoler på, at Jesus har levet det liv, jeg skulle have levet og taget den straf, jeg havde fortjent. Jeg ville gerne kunne fortælle dig, at hvis du også lægger dit liv i Jesu hænder, så stopper al modgang, og livet bliver nemt og sorgløst. Men det ville være løgn.

Læs mere

»Hvordan bliver du en kristen?«

Jesus siger: ”Se, jeg står ved døren og banker på, hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.” (Fra Bibelen: Johannes’ Åbenbaring 3 vers 20). Har du hørt, at han banker? Er du blevet klar over, at Jesus gerne vil have med dig at gøre? At han har stillet sig helt hen til dig og banker på? Har du set, at Jesus elsker dig, og at du har brug for hans frelse og kærlighed? Måske er det dig, der står i den situation, og rigtig gerne vil lukke Jesus ind i dit liv, men så melder spørgsmålet sig… Hvordan? ”Hvor er døren, og hvor er håndtaget, så jeg kan åbne?”

Læs mere

»Jul - materialisternes højtid?«

Når jeg kigger rundt i mit værelse, er der fyldt med ting. Faktisk er der så meget, at jeg ikke har plads til det, og det roder lidt nu og da. Nu bliver det snart juleaften, og så får jeg endnu flere dejlige ting. Det er jo også det julen handler om. Om man vil kendes ved det eller ej, så handler jul om adventsgaver, julekalender, mad og julegaver for mange af os.

Læs mere

»Lykkelig anno nu?«

”Er du lykkelig?” De fleste af mine hverdage er knap så filosofiske, men for nylig konfronterede en god ven mig frimodigt med det voluminøse spørgsmål, og det kickstartede nogle tanker hos mig. Kristne såvel som alle andre mennesker påvirkes i større eller mindre grad af mange faktorer: Cyklen der pludselig er væk. Øv! Troens inderlighed når Gud viser sig. Tak! En ven der svigter. Av! Kærlighed fra mennesker. Ah! En vedvarende troskrise. Suk! Vi står alle midt i dem, og graden af lykke kan ofte afhænge af, hvad der aktuelt sker. Sådan gjorde mit svar det også den dag.

Læs mere

»Tro«

Bibelen fortæller om Jesus. Bibelen har faktisk Jesus som sin hovedperson, sit absolutte omdrejningspunkt. Vil du vide, hvem Jesus er, må du læse Bibelen. Bibelen indeholder beskrivelser af Jesus, profetier om Jesus, taler og ord af Jesus, og endeligt apostlenes vidnesbyrd om Jesus. Og de tegner billedet af en højst bemærkelsesværdig person. Det særlige ved Jesus er, at hans budskab i så høj grad handler om hans egen person frem for ideer og teori.

Læs mere

»Gud elsker homoseksuelle«

Mens jeg skriver dette, tager debatten om homoseksuelle vielser i folkekirken endnu et par omdrejninger. Den debat vil jeg ikke skrive så meget om. Men vi som siger ”nej” i den debat – og det gør jeg – står i en særlig fare: Nemlig faren for at komme til at se ned på homoseksuelle mennesker og betragte homoseksuelle synder, som meget mere syndige end alle andre. Derfor kommer der her nogle vigtige kristne ”selvfølgeligheder”. Og nogle vigtige konsekvenser, vi må drage af de ”selvfølgeligheder”. Og uanset om vi selv har heteroseksuelle eller homoseksuelle følelser – eller har impulser i begge retninger – så er der noget, vi ikke kan komme uden om:

Læs mere

»Hvad er synd?«

Jesus definerer synd på følgende måde: ”Synd, at de ikke tror på mig” (Joh 16,9). Synd er altså i sin kerne mistillid til Jesus og dermed mistillid til Gud. Synden kommer til udtryk på mange forskellige måder, men inde bagved findes mistroen til Gud, at han er god, at han vil os det bedste, og at det virkelig er ham, der er Gud og ikke os selv. Nogle former af synden er mere dominerende hos det ene menneske end hos det andet, men nedenunder ligger den samme skade, mistilliden til Gud.

Læs mere

»Hvorfor oplever vi ikke vækkelse i Danmark?«

Mange kristne taler om vækkelse; hvorfor vi ikke har nogen, og hvad der skal til for at få en? Og midt i deres længsel efter at Guds ånd må komme og sætte lidt fut i festen og give noget kulør på kristenlivet i det danske land, kommer de til at sidde med en naiv forventning om; at bare vi taler nok om det og sætter det nok på dagsordenen, ja bare vi søger fornyelse og inspiration de rigtige steder, så kan vi skabe grobund for vækkelse! En uddybelse af begrebet vækkelse, ville være på sin plads, men spaltepladsen er begrænset, så helt kort to ting: Der skabes syndenød i mødet med den hellige Gud og der skabes frelsesglæde i mødet med den herlige frelser. I Afrika ser vi vækkelse, og der beder de meget. Opskriften på vækkelse må altså være bøn. Nej sådan kan vi ikke konkludere. Der findes ikke en opskrift, som vi kan følge. Det handler om hjertets indstilling til Gud, også når vi beder.

Læs mere

»Påskens sejr over tandpastaprincippet«

Påskeartikel: "Jesu opstandelse er så magtfuld en begivenhed, at den, som den eneste, formår at bryde med tandpastaprincippet. Da Jesus trådte ud af graven blev virkelighedens ubarmhjertige uigenkaldelighed besejret. Det betyder, at vi nu kan se frem mod ”en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv”."

Læs mere

»Fasten gør os fastere i troen«

Faste står der noget om flere steder i Bibelen. Måske du har hørt i prædikener, at faste er vigtigt. Vi har endda en periode i kirkeåret 40 dage før påske, vi kalder for Fasten. Alligevel bliver det for mange kun ved ordene. Handlingen til at faste mangler. Og det er faktisk ærgerligt. Gud byder os ikke at faste, for at vi skal gøre os fortjent til noget, men fordi han ønsker at give os noget.

Læs mere

»Tid med Gud«

At have en kæreste er at have en relation til en anden. Nogle drenge bliver kedelige, når de får en kæreste, fordi de dropper gutterne for at være sammen med kæresten hele tiden. Det er synd for drengen og ærgerligt for gutterne og i det hele taget dumt. På den anden side er det indlysende, at det er nødvendigt at være sammen for at have en god og tæt relation. Det er jeg blevet klar over i mødet med især unge, hvis forældre er blevet skilt. Forældre-barn relationen kan miste sit indhold, fordi de er alt for lidt sammen. Det er især slemt, hvis den unges forældre ikke tager initiativ til samvær.

Læs mere

»Gud havde brug for hvile - hvad med dig?«

På Bibelens første sider læser vi, hvordan Gud brugte seks dage på at skabe verden. På den syvende dag hvilede han. Det var så den uge. Senere i 2. Mosebog giver Gud de ti bud til Moses. Et af dem handler om, at vi skal huske sabbatsdagen og holde den hellig. Som begrundelse henvises netop til skabelsen. Gud havde brug for at hvile – så er det ikke udtryk for svaghed, at vi også har det, men udtryk for en rytme, Gud har villet, og det er samtidig et udtryk for at hans omsorg for os. Der skal være balance mellem den tid, vi bruger på at arbejde og den tid, vi bruger på at hvile. Rytmen skal være til at få øje på. Vi er skabt til begge dele.

Læs mere

»Hvor meget tid mon jeg bruger på Gud?«

Vækkeuret ringer 05.15. Efter tyve minutter sidder jeg på min stol i køkkenet med en skål havregryn foran mig, og Bibelen slået op ved siden af. Mens havregrynene bliver indtaget, læser jeg dagens tekst - en salme af David. Nogle er versene kender jeg fra en lovsang. Jeg beslutter mig for, at jeg vil gå og synge sangen for mig selv resten af dagen. Jeg slutter af med en hurtig bøn. Så er jeg på vej ud af døren – og sangen er allerede glemt. Jeg har brugt 15 minutter på Gud.

Læs mere

»Tiden er Guds og hans gave til dig«

En af de Guds gaver, som vi ikke taler så meget om – i hvert fald ikke på det helt konkrete personlige plan - er vores tid. Det er en af de gaver, som Gud har givet os alle lige meget af: 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Og uanset hvor ung eller gammel, hvor rig eller fattig, hvor succesfuld eller det modsatte vi er, så kan vi hverken lægge til eller trække fra, når det handler om tid. Der er 24 timer i døgnet – and that´s it.

Læs mere

»Gud er bare så (u)retfærdig«

Streger du under i din bibel? Hvis du gør, så prøv lige at tælle hvor mange gange der er streger under steder, hvor Gud dømmer. Jeg er ret sikker på, at det kan tælles på én hånd. Sådan er det i hvert fald i min bibel. I de fleste af stederne med understregninger står der, at Gud elsker os, og at han døde og opstod for vores skyld. Det er rigtigt godt. Vi skal bare fortsætte med at understrege de dejlige vers i Bibelen.

Læs mere

»Gud er god«

Det har aldrig været naturligt for mennesker at bøje sig for autoriteter. Det ligger dybt i os, at andre ikke skal bestemme over os. Alligevel ved vi godt, at livet ikke kan fungere uden. Hvad ville der f.eks. ikke ske, hvis jeg som trafikant begyndte at se stort på reglen om ubetinget vigepligt? Eller hvis jeg besluttede mig for, at jeg selv ville bestemme, hvornår jeg skulle møde på arbejde? Derfor er det heller ikke så meget et spørgsmål om, om det overhovedet giver mening, når David i Salme 119 giver udtryk for, at han ligefrem elsker Guds lov, men mere et spørgsmål om, hvorfor han gør det. Er det fordi, han er bange for konsekvenserne, hvis han ikke gør det? Eller fordi han er kommet frem til, at det er det fornuftigste at gøre? Eller skal vi forstå “elsker” som et udtryk for, at han faktisk har taget ejerskab for Guds befalinger, og at hans stræben efter at overholde dem virkelig kommer fra hjertet?

Læs mere

»Som skøn musik i en verden af kaos«

Hvis du er kristen, er der sket noget indeni dig. Gud har givet dig ”et nyt hjerte” (Ez 36,26). Det betyder, at Gud har vist dig, hvem du er i ham: Hans værdifulde, tilgivede, frie barn. Du er fri fra at være gud i dit eget liv. Gud vil være din gud, din far og din vejleder.

Læs mere

»Det er jo ikke på mode at være hellig«

Hellig. 3. halvleg er godt i gang, der drikkes øl og snakkes om swingerklub. Pludselig siger én af mine holdkammerater: ”Sundgaard, du er så stille, har du egentlig aldrig prøvet at have sex?” Jeg forundres et øjeblik over hans frimodighed, men griber anledningen og fortæller om mit syn på det; min lyst, Guds vilje, hvorfor jeg gerne vil vente osv. Én af de andre afbryder samtalen og spørger med tydelig foragt: ”Er du så sådan en hellig én?” Tja, hellig er da ikke lige det første ord, jeg præsenterer mig med, men ja, jeg er anderledes og tilhører i hvert fald en, der er hellig, tænker jeg her nogle år efter.

Læs mere

»Hvor går grænsen?«

Som stolt sønderjyde er mit umiddelbare svar på spørgsmålet ”Hvor går grænsen?” ganske simpelt og lyder: ”Lige nord for Poetz”. Men min kære boss Jacob Knudsen mener ikke, at det er grænsehandel, der skal afdækkes i denne artikel. Derfor har jeg valgt ikke at beskrive grænsehandelen, men blot tage afsæt her.

Læs mere

»Store og små synder«

Kan man tale om, at der findes små og store synder? Når det handler om konsekvenserne af synden, så er det klart, at der findes synd, der har store og langvarige konsekvenser, mens anden synd ikke har samme konsekvenser over for andre mennesker eller en selv. Et mord har enorme konsekvenser, ligesom utroskab også er en synd, der trækker ødelæggelse med sig for mange mennesker.

Læs mere

»Radikal tilgivelse – det er bare i orden!«

Når vi siger undskyld, er det ofte ikke særligt radikalt. Det er en nem måde at få et fejltrin ud af verden: For på den ene side virker man ikke kold og ligeglad, for man siger trods alt undskyld – og på den anden side pakker man det hele lidt ind, for man forventer, at den anden bare siger: ”Det er i orden.”

Læs mere

»Radikal eller gal?«

Radikal er et underligt begreb. I medierne er det tit noget med at være ekstremistisk og sprænge folk i luften. Man kan også have nogle radikale holdninger eller en radikal livsstil. Kristne i Danmark, der tror på, hvad Bibelen siger, bliver nogle gange kaldt for radikale - og det er vel også meget naturligt, hvis man kigger på, hvordan mange kristne har en anderledes livsstil:

Læs mere

»Om Gud og afguder«

Har du nogensinde tænkt på, hvor langt man kan trække i en elastik før den knækker? Har du nogensinde haft det på den måde med dit forhold til Jesus? Det kan godt være, at du måske ikke lige har tænkt over det på den måde, men hvis du tænker efter, er det så sådan, du har det med Jesus? Eller spurgt på en anden måde: Hvor meget kan jeg drikke, før det er forkert? Kan jeg tage med til det her og så stadig være en kristen? Hvor langt kan jeg gå med min kæreste, før det bliver over grænsen?

Læs mere

»Befriende bekendelse«

Forestil dig Barack Obama smække benene op på bordet i det hvide hus en dejlig sommerdag. Fuglene synger, børnene og konen er på bondegårdstur, den iskolde cola står på bordet, og snart vil Obama fordybe sig i den dragende krimiroman, som han ellers aldrig har ro og tid til at få læst. Han kigger ud af vinduet, nyder den nyslåede græsplæne, og får i samme øjeblik øje på en yderst tiltalende kvinde på den anden side af hækken. Det går hverken værre eller bedre, end at Obama falder for fristelsen – kvinden inviteres på aftensmad og vender hjem igen et befrugtet æg rigere. Ups! Hvad gør man så?

Læs mere

»Du ligner en... tændstik«

Hvis din kæreste sagde sådan, ville du måske ikke være overbegejstret. En tændstik! Men de næste linjer handler om, at du er en tændstik. Ja, måske ville du hellere være advokat, læge eller møbelsnedker. Det forstår jeg godt. Hvilket visitkort: Morten Friis – tændstik. Men bare rolig. Enhver kristen er en tændstik.

Læs mere

»Verdens lys i dit indre mørke«

I virkeligheden er alting mørke. Der er ingenting i denne verden, som har en farve i sig selv. Vi ville ikke kunne se noget som helst, hvis ikke det var for dette ene: Lys. Prøv at forestil dig en verden uden denne faktor. En uendelig nat uden stjerner eller måne. Selv mørkegemmeleg har begrænsninger for, hvor sjovt det er i længden. Tanken er skræmmende. Desorientering, frygt, kulde og fastlåsthed ville præge en sådan verden.

Læs mere

»Kampen, du ikke kan vinde, er vundet«

Hvis du kæmper med seksuelle synder i form af porno og måske onani – og du kæmper og kæmper, men næsten aldrig oplever sejre i denne kamp, så har jeg en god nyhed: Din kamp mod synden kan vindes. Det kan den, fordi kampen mod synden allerede er vundet… af Gud. Men hvordan kan det gå til?

Læs mere

»7 gode råd til kampen mod pornografi«

1. Få hurtigst muligt et internetfilter. Et ”must have’. Beskyt dig selv mod fristelser på nettet – få dig et filter. Det vil spare dig fra mange kampe på den front. Dernæst få en ven til at lave en kode til dig, som du så kan skrive ind og slette, så kun din ven kender koden. Du kan også bruge vores online medvandrere til det. Hvis du vil vinde kampen, skal du undgå så mange fristelser som muligt.

Læs mere

»Der er grænser for tilgivelse«

At være beskidt uden på, det er, hvad det er. Noget andet og langt vanskeligere er at føle sig beskidt inden i. Det er en uudholdelig følelse. Man kan fortryde årsagen til, at man blev beskidt og længes efter tilgivelse. Man kan føle sig rigtig ulækker og dum. Porno, sex i film, scener man skulle have lukket for. Nettet. Du sidder alene, og lysten til at se melder sig, og man kan ikke stoppe i tide. Gået for langt i forhold til kæresten. Prøv at nærlæse denne tekst fra Lukasevangeliet 11: ”Dit øje er legemets lys. Når dit øje er klart, er også hele dit legeme lyst; men er det mat, er også dit legeme mørkt. Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke! Hvis altså hele dit legeme er lyst og ingen del mørk, så vil det være helt lyst, som når lysets stråler skinner på dig”.

Læs mere

»Sælg alt og følg mig«

Manden siger, at han har opfyldt alle de bud, der skal til for at komme ind i Guds rige. Jesus begynder ikke at diskutere det med ham, men siger bare ”sælg alt og giv det til de fattige – og kom så og følg mig.” Dermed får han manden til at indse, at han ikke engang har opfyldt det første bud. Budet om at elske Gud over alt andet.

Læs mere

»Elsk din næste«

Hvad hvis Jesus ikke mente, at jeg skal være næstekærlig? Hvad hvis Jesus ikke selv havde været næstekærlig? Hvordan var jeg så stillet? Hvordan var alle omkring mig stillet? Hvad havde vi mistet? Hvad hvis Jesus havde sagt: Tænk først på dig selv. Søg dit eget. Enhver må tage ansvar for sig selv. Den fordrukne sut på banegården kan da bare tage sig sammen, og desuden ligger han, som han har redt.

Læs mere

»Jesus sagde: Frygt ikke, tro kun«

Et rædselshyl fra mit værelse får min far til at fare op ad trappen. Der er en myg! Jeg kan ikke sove, når den er der... En edderkop på badeværelset? Jeg kigger i alle hjørner, højt og lavt hver gang. Jeg kan holde mig meget længe… På skoletur i en skov. Vi går udenfor stierne, klatrer over faldne træer og springer over grøfter. Men jeg tør ikke. Læreren må holde mig i hånden, og de andre griner... Jeg er et skvat og en klumpedumpe. Går i anden klasse før jeg lærer at cykle. Er altid den sidste, der bliver valgt til et hold i idrætstimerne.

Læs mere

»Missionsbefalingen er faktisk til dig«

Jeg har to drenge, der ofte efterlader sig et ”syndigt” rod i hele huset. Når jeg beder dem om at rydde op, synes de som regel, det er håbløst ubelejligt, og det er da også irriterende, når man nu lige legede så godt…

Læs mere

»Salt«

For nyligt var vi i Israel. Fra Dødehavet hjembragte jeg en skorpe salt. Nu har jeg gjort noget stærkt utilrådeligt. Jeg har smagt på det – og lever stadig. Det smager som… salt. Selv uden konserverende processer smager det kraftigt og koncentreret. Men hvis salt nogen sinde skulle miste sin kraft, så må det være dén type. Ubehandlet. Ukonserveret. Urenset. Sagen er bare den, at hvis salt mister sin kraft, så er det ikke længere salt. ER det salt, så SMAGER det som salt.

Læs mere

»Vær et vidne om Jesus«

Mennesker er forskellige. Det gælder også, når vi giver evangeliet videre til dem, der endnu ikke kender Jesus. Gud har givet nogle den gave, at det er meget nemt at leve troen ud og fortælle om Jesus til venner, familiemedlemmer, arbejdskammerater m.m. Andres gave er at tale med mennesker, de ikke kender f.eks. på gaden, i bussen, i toget eller i flyet. De fleste af os har brug for hjælp til at være vidne om Jesus. Og det vil jeg forsøge at give dig her. Du kan sikkert ikke bruge det hele men måske noget af det. Det vigtigste er, at de gode nyheder om Jesus bliver givet videre til flere.

Læs mere

»Omsorg for taberen«

For en måned siden flyttede jeg sådan rigtig hjemmefra. Nu kan jeg indrette mig som jeg vil, gøre rent når det passer mig og gå på toilet uden at låse døren. Fantastisk. Jeg føler mig faktisk hjemme. Samtidig har det dér med at bo selv også nogle omkostninger. Der skal betales husleje, laves frikadeller og selv tandpasta koster penge. Nå, men pointen er, at et kristent fællesskab på mange måder minder om det her med at flytte ind et nyt sted. Det er super fedt, hvis du er villig til at tage del i omkostningerne.

Læs mere

»Hvad gør jeg, når..?«

Der er emner, det er rigtig nemt at have en mening om i en artikel, men straks er mere vanskelige i den virkelige verden - med virkelige ansigter og menneskehistorier. Sådan et emne handler den her artikel om. Hvordan takler vi det, når de andre ikke altid gør det, som er det rigtige? Hvad skal vi sige til dem? Kan vi sige noget? Og hvordan.. Eksemplerne er mange: Hvad gør vi, når vores kristne venner tager i byen lørdag aften og kommer "halvsnalrede" hjem? Hvad skal vi sige til de gutter, der tager på striben og kører gaderace i Danmarks større byer? Hvordan skal vi tackle den hovmodige, den stolte og hende der er blevet bitter?

Læs mere

»Menighedstugt i LMU«

Når en person siger, at han/hun er kristen, men lever i bevidst, åbenlys og villet synd, så begynder en proces, der kan føre til udelukkelse. Det handler altså ikke om ikke-kristne eller mennesker, der overvejer kristendommen, eller kristne der falder i synd, men mennesker der ved, hvad Jesus og hans apostle lærer om den synd, og vælger at leve videre i den.

Læs mere

»Hvad siger Ny Testamente om menighedstugt?«

Menighedstugt praktiseres overfor åbenlyse og bevidste syndere og vranglærere. Skellet mellem syndere og vranglærere er ikke skarpt, da bevidst vranglære også er synd imod Gud og kan implicere synd på det etiske plan, men med syndere tænkes der på personer, der overtræder Guds bud på det etiske plan, og med vranglærere tænkes der på personer, der afviger fra den apostolske lære. Med syndere er der tænkt på åbenlyse og bevidste syndere, der fremturer og forsvarer deres synd. Der er ikke tænkt på hjertets skjulte synder; synden er tydelig og markant. Der er ikke tænkt på synd af uvidenhed eller tankeløshed; synden er bevidst. Der er ikke tænkt på synd af svaghed eller på fald under fristelse, som angres og bekendes; synden er fastholdt og forsvaret.

Læs mere

»1. spørgsmål:«

Det er ofte svært at forklare hvorfor Bibelen er Guds ord? Hvorfor er lige netop den bog troværdig? Hilsen en LMU'er

Læs mere

»2. spørgsmål:«

Jeg har mødt nogen, der tror, at Jesus blot var en udspekuleret person, som bildte mange omkring sig ind, at han var Guds søn. Bildte alle ind, at han udførte undere osv. Det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige til? Vh Hannah

Læs mere

»3. spørgsmål:«

Hvordan kan Gud være både tre og en?

Læs mere

»På sporet af LM’s rødder«

Ord som frimenigheder, frikirker og valgmenigheder flyver rundt i luften i dag, men det er ikke noget nyt fænomen. Hele kirkens historie siden Oldkirken er præget af opsplitninger, reformationer og nye kirkeretninger.

Læs mere

»At sluge en Zlatan«

Jeg har svært ved at indrømme, at Zlatan Ibrahimovic er en fantastisk fodboldspiller. Fordi han er svensker, og fordi jeg oplever ham som meget arrogant. Men så var der lige den der kamp, november 2012, mod England, hvor Zlatan scorede fire gange for Sverige. Og hvilke mål! Det gjorde næsten fysisk ondt, da jeg var nødt til at sluge en kamel og indrømme det over for nogle svenske venner.

Læs mere

»Hvilken menighed skal jeg vælge?«

Hvor skal du komme? I LMU? I LM frimenigheden? I IMU eller IM valgmenigheden? I OASE valgmenigheden? I folkekirken? Hvad med en tur i pinsekirken eller det nye Vineyard fællesskab? Skal du bare komme, hvor alle dine venner kommer? Eller hos dem med den bedste struktur, fedeste lovsangsband eller sejeste præst? Hvor skal du komme? Du skal vælge en menighed hvor Kristus bliver forkyndt klart og tydeligt.

Læs mere

»Benådet til det frie liv«

Den 10. september 2012 blev de to svenske journalister, Johan Persson og Martin Schibbye, løsladt efter at have siddet i over 14 måneder i et etiopisk fængsel. De blev benådet sammen med omkring 1900 andre fanger i anledning af det etiopiske nytår. De to journalister var den 1. juli 2011 blevet pågrebet af etiopiske soldater i den urolige provins Ogaden, og tre dage før jul blev de kendt skyldige i terrorhandlinger og ulovlig overskridelse af grænsen til nabolandet Somalia.

Læs mere

»Død eller levende?«

Hvordan er det nu lige, det hænger sammen? Vi skal ikke gøre noget for at blive frelst, faktisk får vi frelsen foræret som en gave af Jesus, når vi tror på ham. Men alligevel er Bibelen fuld af den ene ting efter den anden, som vi kristne enten skal gøre eller ikke må gøre. Men hvorfor nu lige det? Hvad blev der af det med, at vi ikke skal gøre noget for at blive frelst? Er der alligevel ikke en masse ting, vi skal gøre for at kunne kalde os sådan ”rigtige” kristne? Og hvis det er sandt, hvad blev der så af alle de gyldne løfter om frihed, som vi blev lokket med, da vi blev kristne?

Læs mere

»LMU er en del af LM«

I Odense LMU blev vi for nogle år siden opmærksomme på den problematik, at LMU hurtigt bliver en selvkørende menighed uden relation til LM-kredsen. Dette, synes vi, var virkelig problematisk – især taget i betragtning af, at de fleste LMU’ere på et tidspunkt rykker til LM. Derfor har vi gjort følgende:

Læs mere

»Det kristne fællesskab«

Da man kunne skrive tusind tykke bøger om det kristne fællesskab, bliver denne lille artikel selvsagt blot nogle pin-points. Det er vigtigt at understrege, for man kan ikke læse én artikel, og så være færdig med så stort og kompleks et emne.

Læs mere

»Hvordan udtrykker du kærlighed i dit kristne fællesskab?«

Jeg har ofte hørt ældre/voksne kristne udtrykke glæde over at nogle unge deltager i menighedens fællesmøder/gudstjenester. De er oprigtigt glade over, at nogle unge prioriterer at bruge tid sammen med dem. Samtidig har jeg hørt nogle af de unge, der deltog i fællesmøderne, udtrykke frustration over, at ’de gamle’ bare sad der og ikke ænsede de unge. Nogle siger ”vi har behov for mere socialt liv i vores fællesskab”, men sætter aldrig tid af til det, hvilket af andre kan opfattes som ”de kan ikke lide os”.

Læs mere

»Første skridt mod sejr som kristen«

Gud har gjort dig, som tror på Kristus som din Herre og din syndebuk, levende på trods af, at du før var dødsdømt på grund af din synd. Af nåde er DU frelst… og han skriver videre: ”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” (Ef 2,8-10). Så sandt som frelsen er gratis og givet til dig uden din indsats, så sandt er det også, at du er skabt til at bære frugt. Sådan har Gud skabt dig, og sådan forvandler han dig også fortsat med sin Helligånd igennem hele dit liv. Det er ikke ved din indsats, han virker. Det er ved Guds. På samme måde som frelsen er gratis og dog først gyldig, når du indvilliger i at lade Gud frelse dig, sådan er de gode frugter også først virkelige, når du indvilliger i at lade ham forme dig.

Læs mere

»Gode råd til kampen«

Verden påvirker os og forfører os til at blive mennesker, der lever væk fra Gud. Det gælder vores menneskesyn, økonomi, seksualmoral, identitet og meget mere. Påvirkningen gennemsyrer hele vores liv. Nogle gange er det tydeligt for mig, hvordan jeg påvirkes af verden. Andre gange er det næsten umuligt for mig at se, eller jeg ser det slet ikke længere. Det er særligt blevet klart for mig, hvor meget jeg er blevet påvirket af verdens syn på sex. Jeg læste bogen ”Den nøgne sandhed om seksualitet”, som virkelig åbnede mine øjne for, hvordan og hvor meget vi bliver påvirkede af verdenen:

Læs mere

»Sex er Guds opfindelse«

På Bibelens første side møder vi beretningen om skabelsen af hele universet og som kronen på værket skabelsen af mennesket. Som det eneste levende væsen bliver mennesket skabt i Guds billede og skabt til at herske over det øvrige skaberværk (1 Mos 1,26-28). Til forskel fra dyr, som kun har drifter og instinkter, er mennesket skabt med intellekt og følelser i tilgift. I de første kapitler i Bibelen, hvor Adam og Eva stadig er i Edens have, bliver det også klart, at mennesker er skabt til fællesskab med Gud og med hinanden. Et helt særligt fællesskab gives til mand og kvinde. Dyr har drifter, der sørger for, at formeringen sker og sørger for, at ynglen passes. Mennesker har seksualitet – som misbrugt i syndens verden kan forfalde til drift, men som er tænkt som noget meget mere, nemlig som kærlighedens udtryk i forholdet mellem mand og kvinde

Læs mere

»Hvad siger Bibelen om ægteskabet?«

Situationen er velkendt: To unge bliver glade for hinanden. De forelsker sig og tilbringer mere og mere tid sammen. På et tidspunkt begynder de at have et seksuelt forhold og ender med at bo sammen. Sådan er det almindelige mønster, også blandt unge med en bevidst kristen baggrund. I de ni år, jeg har været præst i folkekirken, har jeg kun viet fire par, som ikke på forhånd boede sammen ...

Læs mere

»Ægteskab eller papirløst samliv?«

Seksuelt samliv mellem en mand og en kvinde, der ikke er gift med hinanden, er synd. Sådan har den kristne kirke traditionelt betragtet sagen. Men i dag lever de fleste par sammen, inden de bliver gift, og mange bliver aldrig gift, men lever bare sammen alligevel. Vender man sig til Bibelen, kan det være vanskeligt at finde ét sted, der klart afgør, hvordan man som kristen skal se på dette spørgsmål. Men foretager man en rejse gennem Bibelen, bliver det samlede billede alligevel klart: Seksuelt samliv uden for ægteskabet er synd.

Læs mere

»Der er grænser for tilgivelse«

At være beskidt uden på, det er, hvad det er. Noget andet og langt vanskeligere er at føle sig beskidt inden i. Det er en uudholdelig følelse. Man kan fortryde årsagen til, at man blev beskidt og længes efter tilgivelse. Man kan føle sig rigtig ulækker og dum. Porno, sex i film, scener man skulle have lukket for. Nettet. Du sidder alene, og lysten til at se melder sig, og man kan ikke stoppe i tide. Gået for langt i forhold til kæresten. Prøv at nærlæse denne tekst fra Lukasevangeliet 11: ”Dit øje er legemets lys. Når dit øje er klart, er også hele dit legeme lyst; men er det mat, er også dit legeme mørkt. Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke! Hvis altså hele dit legeme er lyst og ingen del mørk, så vil det være helt lyst, som når lysets stråler skinner på dig”.

Læs mere

»Er der nådegaver, som vi har gemt væk?«

I lutherske miljøer som fx Luthersk Mission kan der ofte tales fint og bibelsk om nådegaverne, men der er bare nogle af dem, som mangler i fællesskabet. Det er til gengæld netop disse nådegaver, som fremhæves meget i mere karismatiske menigheder. Hvordan skal vi forholde os til det? Hvorfor er de tilsyneladende fraværende hos os? Kan vi gøre noget for at de kommer mere på banen? Og er det i det hele taget ønskeligt?

Læs mere

»De ”overnaturlige” nådegaver«

I cykelsporten har vi stjerner og vandbærere. I fodbold har vi stjerner og slidere, der skal lave det hårde arbejde. Stjernerne løber med opmærksomheden. Vandbærer og sliderne ser vi ikke. Er det egentlig ikke det samme med nådegaver? Der er stjernerne, og det er ofte noget med at kunne helbrede, tale i tunger eller have troen, der kan flytte bjerge. De løber med opmærksomheden. De andre nådegaver er små og kedelige. Dem overser vi.

Læs mere

»Gruppepres på Gud?«

Nogle gange kan vi være i situationer, hvor vi virkelig, virkelig gerne vil have Guds hjælp. Det kan fx være i forbindelse med store beslutninger eller alvorlig sygdom. Og så kan vi finde på at få flere til at bede for os eller med os. Vi laver måske et bedenetværk eller særlige bedesamlinger. Og det er virkelig fint. Men … hvorfor gør vi det? Giver det overhovedet mening? Kan vi på den måde så at sige vride armen om på Gud og presse vores vilje igennem? Og betyder det, at vi risikerer at gå glip af bønnesvar, fordi vi ikke er nok, der beder, eller fordi vi ikke beder udholdende nok? Det er dét, jeg vil prøve at sige lidt om.

Læs mere

»En dør på klem til forvandling«

Når jeg hører om mennesker i Etiopien, der beder i otte timer for os, bliver jeg forundret, taknemmelig og inspireret, men får også dårlig samvittighed. Jeg ville desværre falde i søvn, hvis jeg skulle bede i otte timer, sådan som Jesu disciple faldt i søvn i Getsemane Have, mens Jesus bad!

Læs mere

»Ligegyldig remse eller livsvigtig bøn?«

Du kender den! Du har bedt den til hudløshed! Fadervor. Igen og igen og igen! Bønnen, som du måske fik ind med modermælken. Bønnen, som din far bad ved din seng, da du skulle sove som barn. Bønnen, som du selv har bedt med på gang efter gang - og som nu bare er blevet rulletekster for dig i din bøn. Afslutningen på din samtale med Far, som du egentlig ikke ligger mærke til, men som du bare gør, fordi det er ”kristent”, har du lært.

Læs mere

»Hvordan bliver bøn en del af min hverdag?«

Det kan du bl.a. gøre i løbet af dagen ved at sige: ”Wauw Gud, hvor er det bare en smuk solopgang, du har skabt” eller ved at sukke: ”Gud, jeg har brug for dig nu!”. Du kan også fortælle Gud om dagens udfordringer, når du cykler til og fra skole/arbejde. På den måde kommer du til Gud midt i hverdagens ræs.

Læs mere

»Døden - og hva' så?«

Memento mori! – husk, du skal dø! Sådan hilste munkene i middelalderens klostre hinanden, når de mødtes. Det lyder ikke særlig livsbekræftende. Alligevel indeholder den hilsen noget vigtigt. For en sund bevidsthed om, at livet har en slutdato, giver ”visdom i hjertet” (Salme 90,12). Du ser tydeligere, hvor ufatteligt værdifuldt livet er. Og du spørger efter en dybere mening med livet end den rastløshed, vi ender i, når vi følger mediernes og reklamernes bud på det gode liv. Det gælder ikke bare om at blive kendt og tjene penge, forbruge og opleve så meget som muligt.

Læs mere

»Hvad sker der, når vi dør?«

Den fysiske død består i en adskillelse af sjæl og legeme, som skyldes synden. Mennesket er en enhed af sjæl og legeme, men ved døden adskilles sjælen fra legemet. Jeg vil nævne nogle eksempler fra Bibelen, der viser, at døden er adskillelse af legeme og sjæl. Jer 15,9: ”Moderen til syv børn sygnede hen, hendes liv ebbede ud”. På Hebraisk står der, at ”hun udånder sin sjæl”. Ved døden forlader sjælen kroppen. Da Jesus dør, råber han: ”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd” (Luk 23,46). Ved døden forlader ”ånden” kroppen. Paulus kan beskrive døden som en rejse bort fra legemet og hjem til Herren. 2 Kor 5,8: ”Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren”.

Læs mere

»Anmeldelse af "Himlen findes virkelig"«

I 2010 udkom bogen ”Himlen findes virkelig”, skrevet af præsten Todd Burpo, og lynhurtigt ramte den toppen af New York Times bestsellerliste. Den handler om en lille drengs historie. En lille dreng ved navn Colton, som havde en nærdødsoplevelse og fik lov til at være sammen med Jesus og se ind i Himmelen. I løbet af 2014 kommer historien som film.

Læs mere

»Bespottelse mod Helligånden«

Måske er det første gang, du hører udsagnet. Måske har du allerede stiftet bekendtskab med det. Det er Jesus, der siger det. Det kan være, at du, lige som mange andre, er overrasket, skræmt eller forundret over, at Jesus har sagt sådan: ”Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende”.

Læs mere

»Hvad laver Helligånden?«

Man kan godt tro på, at der findes en gud og bede til gud uden at have Helligånd. Man kan godt have hørt om Jesus og vide en hel del om ham uden at have Helligånd; og man kan godt have hørt en masse om Helligånden og Åndens gaver uden selv at have fået Ånden. Men der er noget, man ikke kan uden Helligånden - og hvis dét er sket og sker med en, så er det Helligånden man oplever. Hvis du opdager, at det onde ikke alene er noget ude i verden, men også noget der er i dig selv, og du beder: Jesus tilgiv mig! Så er det Helligånden, der beder sammen med dig. Og hvis du opdager, at Jesus ikke alene døde engang, men at han døde for din skyld og sejrede over din død - så er det Helligånden, der virker i dig, for det kan du ikke opdage og tro uden Helligånden. Det er nemlig: Hvad intet øje har set, og intet øre har hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte. Men Gud har åbenbaret det for os ved Ånden. Vi har fået Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.

Læs mere

»Hvem er Helligånden?«

Nogle mennesker har den opfattelse, at Helligånden er en kraft (og kun en kraft). Det er en forkert opfattelse af Helligånden, der nemt kan føre til misbrug og misforståelser af, hvad Helligånden gør. Bibelen beskriver, at Helligånden virker med sin kraft gennem kristne mennesker, men det er Ånden der virker. Bibelen beskriver også, at Helligånden bor i det Jesus-troende menneske. Det understreger hvor tæt forbundne Gud og det gudstroende menneske er. Jesus lover sine disciple, at de skal få kraft, når Helligånden kommer over dem (ApG 1,8), men vi skal ikke forveksle kraften, som er det Helligånden blandt andet virker med, og Helligånden selv.

Læs mere

»Rigdom i Herren«

I 2 Kor 6,10 beskriver Paulus de kristne på en helt fantastisk måde: ”… de, der intet har og dog ejer alt”. Denne beskrivelse var en meget bogstavelig virkelighed for mange af de første kristne. Mange af dem var virkelig ludfattige, ikke mindst fordi de på en radikal måde gav alt, hvad de ejede, væk, men også fordi de blev udsat for voldsomme forfølgelser, som fratog dem liv eller helbred. Mange af dem ejede virkelig ingenting, hverken penge eller sikkerhed for deres liv. Alligevel siger Paulus, at de ejer alt. ALT.

Læs mere

»Social og psykisk fattigdom«

Åh nej, her sidder igen en tigger med sin papkop ved toget. Hvad gør jeg? Kigger væk? Giver en femmer eller lufferne fra Netto? Laver koncert på torvet med mit lille band, og beder de hjemløse dele invitationer og mad ud? Og så får de bagefter det økonomiske overskud til vintersenge. Plus værdigheden ved at samarbejde.

Læs mere

»Materiel fattigdom«

Du som læser dette, lever sandsynligvis i en af de mest velstillede egne af verden. Mange unge danskere har råd til både smartphone og fitnessabonnement. Alle har adgang til gratis uddannelse og behøver derfor ikke låne store summer for at blive udlært som tømrer eller lærer. Vi nyder godt af SU og løn i løbet af vores uddannelser, og derfor har vi mulighed for at spare sammen til både skiferie og nytårskrudt. Og det er på mange måder fantastisk, at vi har så gode forhold at leve under.

Læs mere

»Åndelig fattigdom«

Jesus siger i sin berømte bjergprædiken: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.” (Matt 5,3) Ordet ”salig” betyder velsignet eller lykkelig og er vel nærmest den direkte modsætning til vores forståelse af at være fattig. Det er vel ikke lykkeligt at være fattig?! Men i Guds rige er der vendt op og ned på status og værdier. De fromme farisæere, som kunne prale af stor religiøsitet, er den gruppe, Jesus anklager hårdest. Og samtidig læser vi mange steder, at Jesus var ven med syndere. Jesus siger også, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige (Mark 10,25).

Læs mere

»Den jødiske sabbat - Guds hviledag«

Sabbatten er jødernes hviledag. Det er den syvende dag i ugen og den eneste af ugens dage, der har et navn. De øvrige dage kaldes ”første dag”, ”anden dag” osv., men den syvende dag hedder på hebraisk Shabbat. På den måde indikeres det tydeligt, at denne dag er anderledes end alle de andre dage. Og som alle jødiske dage begynder også sabbatten ved solnedgang og varer til solnedgang dagen efter.

Læs mere

»Hvorfor holder vi fri om søndagen?«

Så kan man tænke, at Gud hvilede, fordi han var blevet træt, men det er ikke tilfældet. Gud bliver ikke træt. Nogle har et billede af, at Gud er en gammel mand med hvidt skæg. Sådanne gamle mænd med hvidt skæg bliver jo trætte, tænker du måske. Men Gud er hverken en gammel mand med hvidt skæg eller træt. Det kan være fristende for os mennesker at forsøge at forestille os Gud sådan rent fysisk. Men Gud er evig, det betyder, at han hverken har en start, eller fødsel om man vil, eller en ende. Han dør ikke, hvilket ellers for os mennesker er en naturlig ting at forholde sig til. Mennesker fødes og dør, men Gud er evig.

Læs mere

»Forladt af Gud«

Forfatteren til Narnia-bøgerne C.S. Lewis skriver et sted, at ”helvedes porte er låst indefra”. Hvad mente han med det? Og er det rigtigt? Det C.S. Lewis vil sige med dette citat er bl.a., at helvede ikke så meget er et sted, hvor Gud smider os hen mod vores vilje, men mere er et sted, hvor vi låser os selv inde ved at afvise at tage mod Jesus. Der er to ting, der er vigtige at forstå her

Læs mere

»Forudbestemt til fortabelse«

Spørgsmålet om hvorvidt en person kan være udvalgt til at gå fortabt, hænger sammen med noget helt andet: Nemlig at Bibelen siger at de kristne er ”forud bestemt”: ”Og dem Gud forud har bestemt, har han også kaldet” (Rom 8,30). ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham (=Jesus) udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus…” (Ef 1,4f). Ud fra disse vers kan jeg godt forstå, at nogle vil drage følgende konklusion: Hvis nogen er udvalgt til frelse, så må resten vel være udvalgt til fortabelse!? Det er her kæden hopper af. Helt af.

Læs mere

»Hvordan er fortabelsen?«

”Er fortabelsen ikke outdated, og i stedet et udtryk for en kristendom, der vil tryne moderne mennesker?” Sådan spørger mange. De kan have ret i, at der findes folk, som har brugt ”helvedes-forkyndelse” til at undertrykke andre. Desværre! Men at fortabelsen er blevet irrelevant, er i bedste fald en løgn, og i værste fald med til at udvande evangeliet og dermed hele den kristne tro.

Læs mere

»Når Jesus flytter ind«

Da jeg for godt elleve år siden blev kristen, vendte det op og ned på mit liv. Jeg gik på daværende tidspunkt i 3. G på Gymnasiet og levede uden Gud og uden Guds vejledning. Men da Jesus trådte ind i mit liv, vendte det op og ned på mange ting. Det fik bl.a. nogle etiske konsekvenser, som jeg her vil nævne nogle stykker af.

Læs mere

»Fører Paradise til paradis?«

”Nyt par knalder på Paradise Hotel”. ”Paradise-piger fortæller sex-hemmeligheder”. ”Nathali er jo sygt liderlig”. ”Sex tre gange på en nat”. Disse overskrifter fra Ekstra-Bladet, fundet ved en simpel google-søgning, siger i den grad noget om TV-fænomenet ”Paradise Hotel”. Og hvorfor så skrive en artikel om dette på LMU.dk? Du som læser dette, kan overveje med dig selv, om du nogensinde har set Paradise Hotel eller lignende programmer. Hvis det er tilfældet, er denne artikel til dig.

Læs mere

»Hvad vil det sige at være kristen?«

Noget af det, som skete, da du blev kristen var, at dit liv blev forandret. Det gælder både dig, som har troet hele livet og dig, som er blevet omvendt undervejs. Det er ikke nødvendigvis en oplevet forandrethed eller en følelsesmæssig oplevelse (det kan det være). Forandringen skete på det tidspunkt du trådte ind over dørtærsklen til nåden (da du kom og bad om, at han måtte komme ind i dit liv). Dette betyder, hvis du er i nåderummet, at du bliver tilregnet alt det, Jesus er. Når Gud ser på dig, så ser han ikke synden og fejltrinene – dem har han jo straffet ved at Jesus blev vores stedfortræder. Nu ser han hos dig: Jesu godhed og venlighed, han ser Jesu rene liv uden synd, han kalder dig ren og retfærdig (betyder at vandre rigtigt i alle ting). Han kalder dig himlen værdig.

Læs mere

»Hvorfor må jeg ikke... ?«

Vi kan nogle gange høre udtrykkene: ”Han er en god kristen” eller ”Hun er en dårlig kristen”. Ofte siges de ting om andre ud fra deres præstationer. Han er god, venlig og gør stort set ingenting forkert, mens hun bander og virker let på tråden osv. Sådan siger Bibelen ikke. Den har kun et begreb: ”kristen” eller ”ikke kristen”. Er vi i nåden (se bilaget), så vil vi altid være regnet, som alt det Jesus er. Derfor bygger det alene på Kristus og det han gjorde. Det er til den frihed, Kristus har købt os (jf. Gal 5,1). Lad jer ikke tvinge tilbage til jeres egne præstationer, men hvil i Kristus.

Læs mere

»Vask din mund med sæbe«

”Av for søren!” Det flyver ud af munden. Du kender dem: missionshusbandeordene. Og alle de andre mindre pæne ord. Men er der noget galt i at bruge disse ord? Er det en synd at bruge dem? Hvilket sprog er det okay at have som kristen? Generelt er denne pallet af udtryk med til at forstærke det, vi siger. De kan også få os til at falde ind i en kultur. Og efterhånden må vi nok indrømme, at de forstærkende ord fylder meget i vores kommunikation som kristne.

Læs mere

»Hvile ved korset«

Følelsen af at kristenlivet slet ikke hænger sammen bliver ofte forstærket, når man sammenligner sig med andre kristne: Det kan være, at du går i LMU med nogen, der brænder for at vidne for andre om Gud. Eller måske er du på efterskole og kan mærke, hvordan de andre brænder for at tjene Gud og lovprise Ham. Det er så frustrerende! For du brænder ikke for at vidne for andre, for at tjene Gud og lovprise Ham. Det eneste du mærker er, at du brænder af begær, og af lyst til alt muligt ondt!

Læs mere

»Korset som pædagogisk virkemiddel«

Korset er et stærkt virkemiddel. Egentlig er det et makabert henrettelsesinstrument, så på en måde er det underligt, at vi hænger korset om halsen eller på en væg som en form for kunst. Ingen af os kunne drømme om at hænge en galge eller en elektrisk stol op på den måde. Når vi bruger det, er det fordi, netop korset blev vores redning! Jeg kan huske, at korset hang rundt omkring i hjemmene, da jeg var barn, nogle gange med et skriftsted. Og selv om jeg ikke hæftede mig meget ved det dengang, er jeg sikker på, at bare denne flygtige påmindelse om korset har haft betydning for mig. Jeg har et kors hængende på mit kontor, og flere i min familie har et kors om halsen.

Læs mere

»Korsfæstelsens vanvittige kærlighed«

Ved indgangen til Rom langs vejen Via Appiai år 33. Romolus ved ikke, hvad han synes er værst: synet eller stanken. Begge dele irriterer ham som han bakser i middagsheden med sin varer på vej ind til Roms store marked. ”Hvorfor skal de også hænge disse korsfæstede, halvdøde, ulækre lig klods op ad hovedvejen”, tænker han vredt og gyser på samme tid. Men samtidig kan han ikke lade være med at kigge. De hænger dér bare få meter væk. Et par af dem er tydeligvis helt døde. Sorte fugle flokkes på deres skuldre og hoveder. Øjnene har de for længst prikket ud. Nu gælder det kødet fra de åbne sår. Romolus husker den sang, de altid mobbede hinanden med som drenge: ”På korset skal du op; fugls føde bliver snart din krop”. Et pludseligt støn river

Læs mere

»At hvile ved korset«

Digt: Der gik en mand op til korset Der intet ondt havde gjort Han var kommet for at frelse Ikke for at dømme Men dem han ville frelse Dømte ham til døden Og de hånede ham hele vejen op til korset De forstod ikke At det var deres skaber der gik der På vej til at samle det brudte

Læs mere

»Ingen dårlig undskyldning for dårlig samvittighed – men en god løsning«

En ung mand stod i lort til halsen. Pengene fra arven efter hans far var allerede brugt op, og hans far var ikke engang død. Dengang, før pengefråseriet, havde han ønsket sin fars død og havde sagt det til ham. Og så havde han fået udbetalt den store mængde penge, der nu var ødslet op. Den dårlige samvittighed gnavede ligesom sulten i maven. Og nu sad han så næsten bogstaveligt talt i lort til halsen i en svinesti. Den unge mand havde to muligheder. Han kunne blive siddende blandt svinene i selskab med den dårlige samvittighed, eller han kunne se sin skyld i øjnene og forsøge at gå hjem til sin far igen. Han valgte det sidste.

Læs mere

»Samvittighed på krykker«

Som kristne tror vi på, at Gud har en mening om, hvordan vi skal leve vores liv. Vi regner med at vores samvittighed fortæller os, når vi er på afveje. Men ser vi tilbage i generationerne, ser vi, at forholdet til dans, alkohol, kortspil, musik og film har ændret sig drastisk. For ældre generationer har samvittigheden altså været en anden end i dag. Men Guds mening har vel ikke ændret sig? Så må vi være kommet på afveje, den dårlige samvittighed må være nedslidt… Eller hvad?

Læs mere

»Hvad er samvittigheden?«

Forestil dig en aften (eller en tidlig morgen), hvor du ikke kan sove, fordi der er flyttet en retssal ind i dit hoved. Du er selv på anklagebænken. Men hvem er det, der anklager dig? Andre mennesker? Gud? Nej, det er din samvittighed, der anklager dig. ”Hvorfor gjorde du dog sådan?” Spørger den. ”Jamen…” Og så begynder du at forsvare dig selv over for dig selv. Det kalder vi at have dårlig samvittighed. Og det er ubehageligt.

Læs mere