»Slip vreden«

Jens Bruun Kofoed, Karslunde

Ph.d. Professor i Gammel Testamente ved Dansk Bibel-Institut. 

I Bjergprædikenen opfordrer Jesus sine følgere til at elske sine fjender. Men findes der en større selvmodsigelse end en opfordring til at elske sine fjender? Sådan tænker vi umiddelbart. Alligevel er der faktisk gode grunde til at gøre det. Rigtig gode grunde!

Usundt at være vred

For det første viser undersøgelser, at det er usundt ikke at tilgive sine fjender. Den kristne, amerikanske psykolog Everett Worthington har for nylig udgivet en bog, hvor han dokumenterer, at på samme måde som det er usundt for den menneskelige krop at spise burgere fra McDonald’s, sådan er det også usundt for os som mennesker at sidde fast i vrede uden at arbejde på at tilgive. Vrede og had kan æde os op indefra og gøre vores liv til en pestilens for både os selv og andre.

Afhængig af fjendekærlighed

For det andet – og det er uden sammenligning den vigtigste grund – så er det afgørende, at det er Jesus, som siger det. For hvad var det Jesus selv gjorde? Paulus udtrykker det på den måde i sit brev til de kristne i Rom, at ”Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere… For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde” (Rom 5,8;10). Og hvis vi et øjeblik overvejer, hvad det vil sige at være Guds fjende, så bliver det hurtigt klart, at vi ikke bare kan pege fingre ad andre, men må se i øjnene, at det også gælder os; ”for alle har syndet og mangler herligheden fra Gud,” som Paulus også skriver det (Rom 3,23). Vi er selv genstand for fjendekærlighed, og på samme måde som det gør noget ved os, når andre mennesker elsker os som ”fjender” altså på trods af det, vi har sagt eller gjort, sådan har Jesu fjendekærlighed overfor os også en evne til at forvandle vores hårde hjerter, så vi begynder at elske vores fjender. 

En rejse mod tilgivelse

At det er lettere sagt end gjort kender vi alle til. Everett Worthington kalder det en rejse mod tilgivelsens land. En rejse, der ofte begynder med en beslutning, som tages på trods af de følelser, som stritter imod. Og som en skønne dag måske fører med sig, at også følelserne forandres fra vrede, had og bitterhed til dybfølt tilgivelse. Og nogle slider gennem hele livet med at nå i mål.

...som det er usundt for den menneskelige krop at spise burgere fra McDonald’s, sådan er det også usundt for os som mennesker at sidde fast i vrede uden at arbejde på at tilgive.

Pointen er ikke, at vi skal nå i mål, eller at vi skal gøre det indenfor en bestemt tidsramme, men at Jesu fjendekærlighed overfor os sætter retning for vores liv, så vi begynder rejsen. Det hænger nemlig ikke sammen, at vi, som selv er fjender, og som selv har brug for fjendekærlighed, ikke også viser – eller i hvert fald forsøger at vise – andre den samme kærlighed. Hvis ikke vi gør det, er det simpelthen et tegn på, at vi ikke selv har mærket på egen krop, hvor stor en kærlighed Gud viste os ved at Kristus døde for os. Eller positivt formuleret: Når vi i vores eget liv erfarer hvor stort og fantastisk det er, at der altid er tilgivelse at få hos Gud – uanset hvor ofte vi kommer og uanset hvad det er for synder, vi beder om tilgivelse for, så gør det noget ved os!

Hvad gør det ved dig? I forhold til hvilke personer har du brug for at træffe en beslutning om tilgivelse?

 

Få overblik over tema-artiklerne her.

Kunne du lide denne artikel?