»Forstå Bibelens fire genrer«

Af Børge Haahr Andersen


Rektor på Dansk bibel-Institut siden 2005
Præst fra 1992-2005 og stadig ulønnet hjælpepræst ved Emdrup Kirke


Forfatter til ”Åbne Bibelstudiegrupper – en Introduktion”
Forfatter til et dobbeltbind i Credokommentaren om Lukasevangeliet


Børster tænder to gange dagligt og læser i Bibelen mindst en gang dagligt

Jeg læser dagligt i Bibelen. Med årene er det blevet en vane ligesom at børste tænder. Nogle gange mister jeg koncentrationen og tænker på alt muligt andet. Andre gange fornemmer jeg, at den Almægtige står ved siden af mig og taler til mig gennem de gamle ord. De fleste gange er det dog en ret udramatisk begivenhed. Men jeg bliver ved. Forståelsen stiger betydeligt når jeg ved, hvilke af Bibelens genrer jeg er i gang med.

Jeg var vel fjorten eller femten år, da jeg første gang læste Bibelen fra ende til anden. Det tog nogle måneder. Nogle af Mosebøgerne var en ørkenvandring i mere end en forstand. Visse afsnit i dommerbogen var så makabre, at de aldrig havde fundet vej til en børnebibel, en prædiken eller en andagt, og jeg havde aldrig hørt om det før. Visse afsnit så poetiske og smukke, så jeg blev rørt om hjertet.

En fortsat samtale

Siden har jeg læst Bibelen med en faglig vinkel. Jeg kan stave mig gennem en tekst på grundsprogene, og et skrift har jeg brugt ti år af min fritid til at lave en bibelkommentar over. Men jeg er ikke færdig. Der er stadig mere at lære. Det er lidt ligesom med kærligheden til det menneske, Gud satte ved min side. Vi får aldrig snakket færdig. Vi bliver stadig klogere på hinanden. Jeg har stadig ikke udforsket hendes sjæl til bunds. Derfor snakker vi videre, så længe Gud giver os dage.

Forstår jeg ikke det felt samtalen bevæger sig indenfor, opstår der hurtigt misforståelser. Også ift. Guds Ord. Jeg har brug for at kende genren. Man kan lidt groft dele Bibelen ind i fire genrer:

1. De historiske beretninger

Det meste af Bibelen er historiske beretninger.

  • Gud i begyndelsen skabte jorden og mennesket.
  • Så følger faldet, uddrivelsen af paradiset, grusomheden i verden, som kulminerer med vandfloden.
  • Gud udvælger Abraham og hans slægt, og det bliver begyndelsen på en forløsningshistorie, som kulminerer med udfrielsen af Ægypten, kongedømmet 400 år senere, tiden i Babylon og hjemkomsten derefter.
  • Jesus fremstår i Det Nye Testamente som opfyldelsen af profeternes løfter. Hans liv, død og opstandelse er centrum for det.
  • Sidst kommer kirkens første historie og en række breve og småskrifter med den første kristne forkyndelse og etik og håbet om det kommende paradis.

Nogle gange er den historiske beretning så enkelt og direkte, at den umiddelbart kan anvendes ind i vores liv i dag. Abrahams tålmodige tro på Gud kan bruges, når vi i dag venter på Guds hjælp og svar på vores bønner. Eller når en spedalsk griber Jesus i hånden og beder om hjælp. Ikke fordi vi er spedalske, men vi har så meget andet, vi har brug for hjælp til. Derfor kan deres henvendelse til Jesus og Jesu svar været et spejlbillede på, hvordan vi lever som kristne i dag.

Historiske beretninger er også beretninger om sammensatte og skyldige menneskers egoistiske måde at agere på. Det gælder Abraham, Moses, David, Peter. De er ikke blot forbilleder. De afspejler også menneskelig egoisme, når den er værst.

2. Loven

De ti bud er nogenlunde let at forstå og anvende. Men konkretiseringen i Mosebøgerne med ceremonier, ofre, love om rent og urent og regler for samfundet og hverdagslivet er ikke altid let at overføre. Her må vi i lyset af resten af Bibelen spørge:

  • Hvad er Guds blivende vilje, som skal overholdes og anvendes i dag? Det kunne f.eks. det fjerde bud om at ære far og mor.
  • Hvad er afskaffet af Jesus i NT, da han indstiftede den nye pagt? F.eks. love om rent og urent.
  • Hvad kan ikke bruges direkte, men indeholder alligevel et princip, som stadig er gyldigt? F.eks. behovet for hvile ud fra sabbatsforskrifter.

Samme overvejelse gør jeg, når jeg læser Jesu discipelforkyndelse eller de formanende afsnit i Paulus’ breve. Denne læsning er mere krævende, for det forudsætter, at vi kender Bibelens store sammenhæng og ikke mindst det, som udfoldes i Jesu forkyndelse og apostlenes lære.

3. Profeti

De profetiske skrifter har et meget afvekslende indhold. Meget af det er forkyndelse af Guds lov og vilje ind i en konkret historisk situation. Ikke mindst den situation, hvor folket har været ulydigt, og at dommen kommer, men at Gud gennem dommen og efter dommen vil give folket en ny begyndelse. Skal vi forstå, hvad der er Guds ord og vilje til os, skal vi først læse det med adresse til den oprindelige målgruppe. Så kan vi bagefter genkende os selv i det tilbagevendende mønster. Gud fører os også i dag gennem lidelser, kampe og trængsler, ja gennem døden selv, til evigt liv og herlighed. 

4. Poesi

Salmernes bog er på mange måder uovertruffen, fordi den skildrer digterne i så mange forskellige situationer, at vi ofte kan genkende os selv i den tvivl, kamp og smerte, som han udtrykker. Samtidig reflekterer salmernes bog over hele frelseshistorien, og vi har troens og tvivlens svar på Guds ord og gerninger i historien og gennem sine profeters tale. Der er poetiske udtryk, der er så smukke, at de selv gennem en oversættelse kan gribe os om hjertet og åbne vores øjne for en guddommelig virkelighed. Poesi er også rammende og bidende og trøstende ordsprog, hvor det hverdagsliv, der skildres, ikke adskiller sig meget fra det, vi kender i dag. 

Mit mål...

… er at blive det, man før i tiden kaldte bibelkyndig. At være et menneske, som kender Bibelen i sin helhed og i dens enkelte dele. Ikke bare favoritafsnit, men have indsigt i det mangfoldige univers, som Guds ord åbenbarer. Så kan Guds ord være en lygte for min fod og et lys på min sti (Salme 119,105)

Kunne du lide denne artikel?