»Den perfekte kirke«

Claus Grønbæk, præst i Københavnerkirken, gift med Sonja og far til 4 børn. Er udfordret og super taknemmelig for at være en del af et kristent fællesskab, spiller golf og cykler, når der skal lades op.

Findes den perfekte kirke? Ja, det gør den da i allerhøjeste grad! Måske ikke som du lige forestiller dig og drømmer om. Den findes ikke, hvis du med perfekt mener, at alt skal være pænt, ens, smart, rent, fyldt med gode vibes og enighed.

Den perfekte kirke findes, fordi kirken er en gruppe af mennesker, for hvem Jesus er død og opstået, har båret alle deres synder og givet dem en helt ny (læs: sin egen rene og fantastiske) klædning, som dækker for alt det skidt, der bor i dem selv.

Hvis du er kommet til tro på Jesus, er du en del af hans kirke, som er perfekt pga. hans nåde og syndernes forladelse.

Kirke er ikke et event

Er det ikke bare fromt teolog-snak, som ikke gør nogen forskel i virkeligheden? Nej, det er helt afgørende, når du skal være en del af et fysisk fællesskab i denne verden. For hvis kirke bliver en bygning, en interesse, noget man går i søndag formiddag, er faren for at ramme helt ved siden af meget stor.

Bibelen har gode billeder på dette. Den betegner kirken som et legeme, hvor vi hver især er vores særlige del på det legeme (1. Kor 12). Eller som et hus, der består af levende sten (1. Pet 2,4-5).

Hvad betyder det i praksis?

  1. Du er en del af Kirken, når du er kommet til tro. Det er ikke først noget, du bliver, når du finder ind i et konkret fællesskab, hvor du bor. Det betyder samtidig, at du selvfølgelig er en del af et helt konkret fællesskab af andre troende – for kirken er ikke bare en teoretisk, åndelig størrelse, den er altid konkret. For andres og din egen tros og evigheds skyld.

  2. Kirken er et fællesskab af syndere, som har brug for Jesus. Det betyder, at der er plads til dig! For hvis alt var perfekt og glat, ville du hurtigt skille dig ud. I stedet for at stå med korslagte arme ovre i hjørnet og ryste på hovedet over alt det uperfekte, må du, i din uperfekthed, være med til at tilgive, bære over og bære med.

  3. Kirken er ikke til for dig, men du for kirken. Bibelen advarer os jo mod at forsøge at skulle overgå hinanden. Lige med undtagelse af når det handler om at løfte de andre højere op end én selv: ”Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse.” (Rom 12,10) Prøv at tænke på, hvor fantastisk det vil være, at være med i et fællesskab, hvor vi alle gjorde alt, hvad vi kunne for at løfte de andre op. Hvis vi alle mødte op med den ene tanke: ”I dag vil jeg bare gøre alt for at holde øjne og ører åbne for at se, hvem jeg kan tjene, hvem Gud sender til mig, som jeg kan være noget for!”

  4. Kirken er ikke bare en sammenslutning af kristne, som skal forsøge at få det så godt og hyggeligt som muligt, og holde ud bag lukkede døre til Jesus kommer igen. ”I er Kristi legeme og hver især hans lemmer”, siger Paulus i 1. Kor 12,27. Det betyder jo, at Jesus har valgt at række ud til alle de mennesker, som endnu ikke kender ham, gennem os. Med den samme omsorg, kærlighed, tilgivelse og ord.

Kunne du lide denne artikel?