Korset

»Hvile ved korset«

Følelsen af at kristenlivet slet ikke hænger sammen bliver ofte forstærket, når man sammenligner sig med andre kristne: Det kan være, at du går i LMU med nogen, der brænder for at vidne for andre om Gud. Eller måske er du på efterskole og kan mærke, hvordan de andre brænder for at tjene Gud og lovprise Ham. Det er så frustrerende! For du brænder ikke for at vidne for andre, for at tjene Gud og lovprise Ham. Det eneste du mærker er, at du brænder af begær, og af lyst til alt muligt ondt!

Læs mere

»Korset som pædagogisk virkemiddel«

Korset er et stærkt virkemiddel. Egentlig er det et makabert henrettelsesinstrument, så på en måde er det underligt, at vi hænger korset om halsen eller på en væg som en form for kunst. Ingen af os kunne drømme om at hænge en galge eller en elektrisk stol op på den måde. Når vi bruger det, er det fordi, netop korset blev vores redning! Jeg kan huske, at korset hang rundt omkring i hjemmene, da jeg var barn, nogle gange med et skriftsted. Og selv om jeg ikke hæftede mig meget ved det dengang, er jeg sikker på, at bare denne flygtige påmindelse om korset har haft betydning for mig. Jeg har et kors hængende på mit kontor, og flere i min familie har et kors om halsen.

Læs mere

»Korsfæstelsens vanvittige kærlighed«

Ved indgangen til Rom langs vejen Via Appiai år 33. Romolus ved ikke, hvad han synes er værst: synet eller stanken. Begge dele irriterer ham som han bakser i middagsheden med sin varer på vej ind til Roms store marked. ”Hvorfor skal de også hænge disse korsfæstede, halvdøde, ulækre lig klods op ad hovedvejen”, tænker han vredt og gyser på samme tid. Men samtidig kan han ikke lade være med at kigge. De hænger dér bare få meter væk. Et par af dem er tydeligvis helt døde. Sorte fugle flokkes på deres skuldre og hoveder. Øjnene har de for længst prikket ud. Nu gælder det kødet fra de åbne sår. Romolus husker den sang, de altid mobbede hinanden med som drenge: ”På korset skal du op; fugls føde bliver snart din krop”. Et pludseligt støn river

Læs mere

»At hvile ved korset«

Digt: Der gik en mand op til korset Der intet ondt havde gjort Han var kommet for at frelse Ikke for at dømme Men dem han ville frelse Dømte ham til døden Og de hånede ham hele vejen op til korset De forstod ikke At det var deres skaber der gik der På vej til at samle det brudte

Læs mere