»De ”overnaturlige” nådegaver«

Vandbærer og sliderne ser vi ikke. Er det egentlig ikke det samme med nådegaver?

Stjerner og vandbærere

I cykelsporten har vi stjerner og vandbærere. I fodbold har vi stjerner og slidere, der skal lave det hårde arbejde. Stjernerne løber med opmærksomheden. Vandbærer og sliderne ser vi ikke. Er det egentlig ikke det samme med nådegaver? Der er stjernerne, og det er ofte noget med at kunne helbrede, tale i tunger eller have troen, der kan flytte bjerge. De løber med opmærksomheden. De andre nådegaver er små og kedelige. Dem overser vi. 

”De overnaturlige”

Sådan kan billedet se ud, og det er mærkeligt, for helbredelsens nådegave, tungetalen og nådegaven tro, der kan flytte bjerge, er ikke specielle nådegaver. De er ikke stjernerne, selvom man ofte kalder dem for ”de overnaturlige” eller ”de ekstraordinære”. Der findes heller ikke et regnestykke, der siger:
De ekstraordinære nådegaver = stor tro
De almindelige nådegaver = lille tro
For de ekstraordinære er ikke ekstraordinære, og de kræver derfor heller ikke en særlig tro.

Et bibelsk perspektiv

Som altid skal vi gå til Bibelen for at få det rette perspektiv.

1. Paulus har fire lister med nådegaver, og i ingen af dem fremhæver han nådegaverne helbredelse, tungetale eller tro. Nu kan vi ikke lægge alverden i rækkefølge, men i to af listerne kommer tungetale og tolkning af tungetalen sidst (Rom 12, 1 Kor 12,10 og 12,28), og i de to andre nævnes den ikke (Rom 12,3-8 og Ef 4,11). Paulus lærer, at vi ikke skal have de samme nådegaver (1 Kor 12,29-30)
   
   
2. Alle nådegaver er lige overnaturlige, for de er alle givet af Helligånden (1 Kor 12,11). Det er ikke sådan, at Paulus siger, at nogle nådegaver bare er noget, vi selv gør, men han skriver, at alle nådegaver er noget, Ånden giver. De er alle Åndens gaver.
   
   
3. Paulus skriver, at alle nådegaver er noget, Ånden udfører gennem os (1 Kor 12,11). De er alle virket af Ånden, så der er lige så meget Ånd over det at være en lærer i menigheden, at hjælpe andre og at lede i menigheden som over tungetale, helbredelse og tro (1 Kor 12,28).

Ikke et tag-selv-bord

Nådegaver er ikke som et tag-selv-bord, hvor der er frit valg. Sådan er det ikke. Når det gælder nådegaver, har Gud to spilleregler i forhold til os.

1. Gud bestemmer. Han vælger, hvilken nådegave du skal have. Du vælger ikke selv. Din opgave er at være åben over for Gud. Det sker i bøn til Gud om udrustning.
   
   
2. Gud giver dig en nådegave, hvor du er aktiv. Gud udruster dig i din tjeneste. Din opgave er at være åben overfor Gud og modtage, hvad han giver.

Hvad skal jeg så?

Paulus bruger et kapitel (1 Kor 12) på at sammenligne tungetale og profetisk tale, og den sammenligning falder ud til fordel for profetisk tale. Han slutter med en opfordring: ”Stræb efter de største nådegaver!” Det er de nådegaver, der opbygger dvs. hjælper og styrker menigheden. Og så viser han en langt bedre vej, og det er kærligheden. Så derfor: Bed Gud om nådegaver til de opgaver, du har. Og bed Gud om kærlighed, så du kan være noget for de andre og gøre det lidt bedre at være sammen i ungdomskredsen.

 

Find et CROC bibelstudie-oplæg til artiklen her.