»Kristen på de sociale medier«

Af Clara Vigilius

I gang med første friår efter gymnasiet. Bor i Hillerød.

Jeg vil gerne vise og fortælle andre, at jeg er kristen. Men gælder det også på de sociale medier? Hvis min tro ikke skinner igennem på mine profiler– er det så fordi, de ikke fortæller sandheden om mit liv? 

”Er jeg overhovedet kompetent til at skrive sådan en artikel?” Det var min overvejelse, da jeg blev spurgt om det. Det er et emne, som kommer underligt tæt på. Er jeg selv kristen “nok” på mine sociale medier? For hvad er det egentlig selv, jeg viser fx på min instagram? Hvad er det, jeg gerne vil sige med mine ferie-og opstillede madbilleder? Kompetent eller ej - jeg vil gerne dele nogle ufuldstændige refleksioner omkring emnet. 

Salt eller medløber

I “det virkelige liv” forsøger at tænke over, hvordan jeg viser det, at jeg er kristen til fx mine ikke-kristne veninder. Men på de sociale medier flyder jeg vist bare med strømmen. Det er jo egentligt paradoksalt, siden jeg på min instagram kan nå ud til et par hundrede flere, end dem jeg møder in real life på daglig basis. Når man tænker over det, er vores sociale medier måske kristne-i-2019’s bedste platform til at nå ud til mennesker, der ikke kender Gud. Det er værd at overveje.

Naturligt nok giver Jesus i biblen ingen direkte retningslinjer for, hvordan vi lever vores kristne liv på de sociale medier. Men som kristne siger Jesus, at vi er lys og salt i denne verden. Det betyder, at vi skal skille os ud fra mængden. Det skal helst kunne ses på dem vi er og det vi gør, at vi tror på Gud og har haft en personlig erfaring af Jesus.

Er det en byrde?

Du kan sikkert næsten læse mellem linjerne, at jeg føler et temmelig tungt burde ind i alt det her. Og det giver jo egentlig ingen mening. Jesus kalder os ikke til at være lys og salt, han konstaterer, at vi ér det. Derfor er det ingen præstation. Så når jeg føler det som et pres at leve op til det mærkat, er det ikke et pres, som kommer fra Gud. Det er nok nærmere en konsekvens af det præstationssamfund, jeg er stærkt mærket af. Jeg er så vant til at skulle stræbe efter tårnhøje idealer på alle områder i mit liv. Men ikke i min relation til Gud, og det er meget svært for én som mig at forstå og efterleve. Og på trods af at jeg kender den sandhed, føler jeg alligevel, at det kan være et tungt ansvar at være lys og salt.  

Risiko eller mulighed

På de sociale medier har vi en aflukket arena, som vi selv har 100% kontrol over. Det er nok et af de eneste steder, hvor vi selv kan styre, hvilket billede andre danner af os. Vi vælger selv, hvad vi deler. Der er også rig mulighed for at dele kristne budskaber til mine ikke-kristne venner og veninder, hvis det var det jeg ville. Men det kræver noget af mig. Det kræver at jeg accepterer risikoen for at blive stemplet som kedelig-kristen, eller muligheden for at blive konfronteret med min tro, også når de måske ikke altid tager lige godt imod den. Dette er måske nogle af grundene til, at vi tøver?

Der er ikke én “rigtig” måde, når vi snakker om at være kristen på de sociale medier. Alligevel er det i hvert fald godt for mig selv at reflektere over, hvordan (hvor meget!) og hvad jeg bruger mine sociale medier til. Måske skal burde erstattes med: ”Yay, en mulighed for at give dem der følger med, et glimt af hvem Jesus er.” Måske skal vi bare fortælle sandheden om vores liv – og hvis det ikke sætter et ”kristent aftryk”, så er det måske mig selv, der har brug for at høre evangeliet igen?

Stop op

Jeg ved ikke, hvordan du vælger at bruge dine sociale medier. Men ligegyldigt hvordan, tror jeg det er sundt at overveje, hvad du vælger at vise? At overveje, hvem du skal følge eller ikke skal følge, og hvad du vælger at dele eller ikke at dele. Tænk, hvis det var gennem et af dine opslag, at et menneske lærte Jesus at kende. 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

Matt 5,13-16

Kunne du lide denne artikel?