Foto af Fr Lawrence Lew

»Gud i fællesskab - med sig og mig«

Af Peter Ø. Jakobsen

47 år, gift med Marianne og far til fire på 20,19,11 og 6 år.

Præst ved Sankt Hans Kirke i Odense. Holder af lige dele god humor og solid alvor. Ægthed sætter han som top værdi. Hylder både Gud, dronning og fædreland. Medforfatter til en prædikensamling: ”Noget på hjerte”, Lohse Forlag

Tre stole blev sat frem for at illustrere Treenigheden. Så blev en fjerde stol sat ind! Det lignede næsten et oplæg til noget blasfemisk! Hvem kunne dog sidde med i det selskab?

Bare to ord satte mig i gang med at læse teologi! ”I Kristus”! Jeg synes det var vildt at være ”skjult i Kristus”. Troens gerninger kan ses, men selve troens liv er skjult, og kan kun ses og vurderes af Gud. Det liv vurderer Gud til gengæld som fuldkomment, fordi det er Kristus, som lever i mig.*

Mange år senere fik ordene igen en ny betydning. Det skete, da udtrykket blev sat ind i en bredere bibelsk sammenhæng. Det gik op for mig, at lige så nært som Treenighedens fællesskab er, lige så nært må vores fællesskab med Treenigheden og hinanden være.

Tre stole - eller fire!

Egentlig var det et simpelt pædagogisk billede, der blev øjenåbneren. Tre stole blev sat frem: Én til Gud Fader, én til Gud Søn og én til Gud Helligånd. Nu kunne den treenige Gud jo nøjes med én stol, så at sige, men ved at give dem en stol hver, blev det klarere, at der kunne foregå et samspil mellem Guds tre personer. Stolene var vendt mod hinanden, så samhørigheden blev fremhævet. Stærkt blev det så, da en fjerde stol blev sat ind! Det lignede næsten et oplæg til noget blasfemisk! Hvem kunne dog sidde med i det selskab?

Svaret giver Jesus selv i en bøn til Gud Fader: ”Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os." (Joh 17,20). Det svimler næsten for én bare ved tanken! Jesus beder her for dem, som ved disciplenes ord er kommet til tro på ham. Det vil også sige os, som i dag tror på Jesus! Hans bøn er intet mindre end, at vi må leve i et lige så tæt fællesskab med Gud Søn og Gud Fader, som Gud Søn og Gud Fader lever i fællesskab med hinanden! Men ikke nok med det! I samme åndedrag beder Jesus om, at alle vi, som deler troen på Jesus, må have så nært et fællesskab med hinanden, som Faderen og Sønnen har fællesskab med hinanden!

Ikke fritidsinteresse men fællesskab

Det skulle være klart for enhver, at troen på Jesus handler om meget mere end et sæt af meninger. Kristen tro er ikke en hobby, nogle har, mens andre tror mere på noget andet! Det er heller ikke nok at beskrive troen som en slags bro mellem Gud på den ene side og os på den anden side. Gud er i sit væsen fællesskab. Troen på Jesus bringer mig ind i det fællesskab, Gud i forvejen har mellem Faderen, Sønnen og Ånden. I dette fællesskab findes også alle mine medkristne fra ethvert kirkesamfund. Det er ikke det samme som alle medlemmer af ethvert kirkesamfund! Kun Gud kender jo troens sande liv hos den enkelte.

Hvordan vi får prioriteret fællesskabet mellem kristne, må vi – i fællesskab – finde ud af, men ét er sikkert: Fællesskab mellem kristne er ikke en luksus. Det har sin rod i hjertet af Guds eget væsen og består i et fælles tilhørsforhold til den treenige Gud. Den sammenhæng var fx Johannes særdeles bevidst om, når han siger: ”Det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus” (1 Joh 1,3). Man kan da ikke sige andet end, at kristne hører til det gode selskab – med Guds selv og alle hans børn. What’s not to like!?

 

 

 

* Nogle gange mødte jeg også udtrykket i en nedtrykkende udgave: At Gud egentlig helst vil kigge væk, når han ser en synder som mig, men Kristus heldigvis skjuler mig. Sådan skal det ikke forstås. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ud over temaet's artikler, kan du læse artiklen "Hvordan kan Gud både være tre og én?"

Kunne du lide denne artikel?