Af Ester Frich Dam-Larsen
Født 1994 og gift med Anders.
Lærer på Skrødstrup Efterskole.
Jeg føler ikke, der er nogen, som oprigtigt har lyst til at være sammen med mig. Alle de andre har gode venner fra efterskolen, men jeg fandt aldrig min vej ind i fællesskabet. Mine veninder er alle sammen gift, og jeg er den eneste single tilbage. Jeg føler mig mere alene end nogensinde før, efter at jeg er flyttet til storbyen - hvordan kan det passe, når her er så mange mennesker? Kan man godt få nye venner, når man er over 23?
Ovenstående kommentarer og spørgsmål kan ikke spores tilbage til konkrete personer, men er essensen af snakke, jeg har haft med teenagere og unge, når jeg har siddet i samtalerum på diverse kristne lejre og til arrangementer. Ensomhed er et tilbagevendende tema, som har mange forskellige ansigter og udtryk, for ensomme mennesker ser ikke ud på en bestemt måde. De går ikke rundt med et skilt om halsen, og deres opførsel minder om alle andres. Derfor kan det være svært at vide, hvem i vores fællesskaber eller venneflokke, der føler sig ensomme. Ikke desto mindre fortæller statistikkerne os, at ensomhed er en af vor tids største udfordringer – også i kristne fællesskaber!
I Adam & Evas seneste spørgeundersøgelse blandt unge kristne med titlen ”Sådan har vi det”, svarede 21,4 % af de 15-18-årige kvinder, at de føler sig svært ensomme, mens tallet for mændene ligger på 14,3 %. I alderen 19-30 år gælder det 17,9 % af kvinderne og 16,7 % af mændene. Det vil sige, at hver sjette af respondenterne kæmper med svær ensomhed. Det kalder på handling. Men hvor skal vi starte henne? Jeg vil gerne komme med nogle råd til dig, som ønsker at hjælpe dem i dit fællesskab, der føler sig ensomme.
Det kan være utroligt skamfuldt at føle sig ensom - især i et samfund, hvor du skal være og fremvise den bedste udgave af dig selv. Sociolog Anders Petersen fra Aalborg Universitet siger i debatprogrammet ”Fokus”:
”Presset på at være et succesfyldt menneske har aldrig været større, og så er det flovt at sige, at man er ensom”.
Tænk, at ensomhed er så tabubelagt, når så mange kæmper med det. Måske skal I have en dag/aften på programmet, hvor I tager fat på emnet og giver plads til samtale. Det kan også være nemmere at sige, man er ensom, hvis man befinder sig i rammer, hvor emnet behandles på en respektfuld og tryg måde.
Spilaftner, filmhygge, rundbold, gåture, McDonald’s… Jeg vil vove at påstå, at fællesskab er den bedste kur mod ensomheden. Vær med til at skabe en kultur, hvor man også mødes og er sammen i dit kristne fællesskab udenfor de faste tidspunkter. Her er der mulighed for at have det sjovt, lære hinanden bedre at kende og danne nye relationer, som måske kan blive til venskaber.
Det er nok mit mest udfordrende råd! For måske har du nok i din egen vennekreds og får dit sociale behov opfyldt dér. Men det er faktisk ikke alle, der har gode venner. Nogle kæmper med at danne relationer. Nogle er ganske enkelt svære at være venner med. Jeg tror, at vi som kristne også har et kald til at rumme og danne relationer med dem. Måske skal du invitere nogle andre end de sædvanlige med, når du har lyst til en hyggelig aften. Det betyder nok mere for vedkommende, end du tror.
Det kan sagtens være, du har en god ven, som kæmper med ensomhed uden at have sagt det. Måske har vedkommende brug for en anledning, for det kan være svært at bringe på banen. Tag det alvorligt, hvis en ven betror sig til dig. Hun/han viser dig en enorm tillid, og den må du tage vare på.
Gode bibelvers er ikke et quickfix til at blive ensomheden kvit! Derfor skal vi passe på ikke at overdynge dem, der kæmper, med en masse bibelvers og tro, at så er problemet løst. Men der er trøst at finde i Bibelen, fordi vi læser om, hvordan Gud ønsker fællesskab med os – bl.a. i Matt. 28,11 og Esajas 43,1-2. Samtidig opfordres vi i Bibelen til at hjælpe dem, der har det svært i vores fællesskaber, fx i Gal. 6,2: ”Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov” og i Fil. 2,3: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.”
Hvad betyder det konkret for dig, at du skal tænke på andres vel? Er der en god ven, du skal tage en snak med, eller én i din LMU, som ville blive glad for en kaffeinvitation?