»Vox-pop: Hvor tydelig kristen er du?«

Vi har spurgt Jeanette og Magrete: "Hvor tydelig kristen er du? Hvor meget går du med til, for at passe ind i din klasse/arbejdsplads? Hvordan farver din tro dit liv uden for kirken – og udfordrer det dig på nogen måde?"

Det har de svaret på to meget forskellige måder:

 

Jeanette T. Roager, læser Psykologi i København

For mig betyder det, at jeg er kristen, ikke kun noget for mine samtaler. Jeg tror, at jeg som menneske er skabt og elsket uendelig højt af Jesus. Jeg vil ikke påstå, at jeg forstår det, eller altid kan mærke det, men jeg tror på, at det er sandt. Jeg tror dog ikke, at jeg er den eneste, som er skabt og elsket af Gud. Det tror jeg, at alle mennesker er, hvilket må påvirke mit liv.

Det er ikke lige meget, hvordan jeg møder eller behandler Guds elskede skabninger! Jeg øver mig derfor i at behandle andre med respekt og med en ydmyg interesse i, hvad de har på hjerte. Selv de mennesker jeg finder mindst tiltalende, er elsket af Gud og skabt i hans billede. Altså har jeg mulighed for at se lidt af Guds billede i dem, hvis jeg tør se efter. Jeg italesætter også min tro, men kristenlivet har lagt dybere facetter end hvilke ord jeg bruger, og hvilke grænser jeg sætter.

 

Magrete Lodahl Rolighed, læser Digitalt Design i Aarhus

Jeg er en ret flittig bruger af ordnet.dk. Mit ordforråd er nemlig ikke særlig stort, og jeg staver sommetider som en brekket arm. Ordnet har derfor båret mig igennem de fleste af mine akademiske opgaver og lært mig mange brillante ord.

Jeg er dog endnu aldrig stødt på ordet ”inkognito-kristen” derinde, og det er næsten en skam. Jeg tror i hvert fald, det er en betegnelse, som mange moderne kristne – inklusiv mig selv – kan nikke genkendende til.

Så nu har jeg taget sagen i egen hånd og foreslår hermed ”inkognito-kristen” til ordnet.dk. Det kunne f.eks. se sådan ud:

 


Kunne du lide denne artikel?