Kristen dresscode

Af Mathias Mogensen Brosbøl

Et kærligt, omsorgsfuldt hensyn

Det er svært at være kristen mand og kvinde i denne sexfixeret tid. 

Det virker til, at mænd har de største udfordringer og hensyn at tage med deres opførsel, og kvinder har de største udfordringer og hensyn med deres påklædning. Sådan er vores seksualitet bygget forskelligt op. 
Mange kvinder og mænd er nok ikke opmærksomme og klar over dette problem, og derfor vil jeg prøve at italesætte det med disse artikler. 
Dette perifere etiske emne er tilsyneladende ikke særligt omtalt, men vi tager her hul på et reelt problem og udfordring. 

Kristus kalder os til at elske vores næste, og i særdeleshed vore kristne brødre og søstre. (1 Pet 2,17) 
Anstændig og sømmelig påklædning og opførsel, som beskytter imod fristelse og synd er en konkretisering af noget af dette.

Grundlæggende er det jo hjertet, der er sygt og ødelagt, så det elsker synden og gerne vil fristes til at ødelægge Guds gode gave: Sex, ægteskab og seksualitet. På denne baggrund kan påklædnings- og opførselshensyn blot kaldes et overfladisk symptombehandling, men ikke desto mindre en nødvendighed.  
Selvom det ikke afhjælper hjertets oprør imod Gud, så kaldes vi til at hjælpe hinanden med at leve det hellige liv, som vi er blevet frelst til (Kol 3). 
Derfor: Hvis du som dreng/pige vil elske din bror/søster, så begræns muligheder for fristelser og begær, så vidt som det står til dig. Det gælder særligt for jer der ser ”godt ud” og er smukke i manges øjne – i har et særligt ansvar.

 

Jeg kan ikke forstå det anderledes end, at det er et nødvendigt kærligt hensyn, som Paulus formaner os til i Rom 15,2: "Vi skal hver især tænke på vor næstes gavn og opbyggelse."

Når kvinder klæder sig seksuelt udfordrende, fx i stramme formsyede korte nederdele, og korte sommerkjoler eller andet som fremmer et seksuelt fristende og forførende udseende, så føres mange brødre til både fristelse og fald.
Eller når mænd med flirtende opførsel og ord, samt forkert brug af fysisk kontakt signalerer noget seksuelt, mere end bare venskab, så vækkes begær og fristelser.

Jesus taler meget radikalt og voldsomt om opgør med kilder, som kan forårsage fald, bl.a. Matt 18,6-9:

"Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. 
Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet end med begge hænder eller fødder i behold at kastes i den evige ild. Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold end at kastes i Helvedes ild.

Vendingen ”lede til fald” betyder bl.a. at lokke eller friste til synd og være en snublesten for andre. 
At medvirke til og lokke andre så andre fristes er en synd og er tragisk og alvorligt! 
Det er smertefuldt både for den kristne og Gud. Der er evigt ve og vel på spil, da det kan ende med lunkenhed og frafald! Derfor er Jesus også så hård i sin dom.

Derfor kan vi kristne umuligt handle i ligegyldighed og overfladiskhed over for dette, for Kristi kærlighed i os nægter at være passiv. Jesus kalder os til at gøre radikalt op med kilder til fristelser ved at afgive afkald på dele af os selv eller vores rettigheder. 

At tage hensyn så vi mindst muligt leder andre i fristelse er et bønnesvar. Vi kan nemlig alle sammen besvare hinandens bøn om ikke at blive ledt i fristelse, som vi beder i fadervor (Matt 6,13). 
At tage hensyn til, hvad der kan lede andre til fristelse, hvad enten det er ord, opførsel eller påklædning er at elske sine brødre og søstre. Bibelen byder os at tage dette hensyn. 

Konkret vejledning

Selvom det er et emne, hvor det er umuligt at lave præcise modeller for, hvilke stykker tøj, der er gode, og hvad, der er ikke er, og hvilke ord og bevægelser der er forbudte, så kan jeg dog give en helt klar konkret anbefaling: Vær opmærksom og tag kærligt hensyn! 
Dette er min hovedpointe som jeg gerne vil have frem. Hvis det bliver grundtanken, og vi så hver især arbejder videre, så vil vi få rettet op på mange dårligdomme.

Derudover vil jeg anbefale en anden ting: Diskutér i dit kristne fællesskab eller med andre kristne, hvor grænserne skal sættes og hvilke hensyn, der skal tages. Vores forældre har muligvis nogle meget vise kommentarer, vi kan tage til efterretning. Tag emnet op til personlig og fælles diskussion og refleksion over en åben bibel. Hvis vi undlader at behandle emnet, svigter vi hinanden. 

Påklædningsgrænser?

Jeg tror ikke det er muligt at lave cm-præcise beregninger på, hvad der er udfordrende påklædning. Men der kan alligevel siges noget generelt, selvom det er forskelligt hvad, der vækker begær: 
Da jeg i sin tid gik på efterskole, mødte jeg påbud om tøj på både ben og overkrop (også for drenge), så man undgår bikini, bare maver m.m. offentligt. Denne vejledning er som jeg ser det et minimum af hensyn. Dette er også de officielle regler på bibelcampingpladser. 
En stor fordel ved denne regel er at den er god for både mænd og kvinder, men af hensyn til mænd, så tror jeg ikke, det er nok. For det at have tøj på overkrop og benene er ikke nok hensyn at tage fra kvinders side, da der også skal tages hensyn til form, længde og udtryk. Selvom det med ord er svært at beskrive fristende tøj, så er fx korte kjoler, nederdele og shorts, nedringende toppe og meget stramme bukser, noget der vil være i farezonen for mange mænd. 
Tøjmoden har udviklet sig til den dårlige side de sidste 5, 10 og 30 år. Tidligere var den kristne kultur dominerede og derfor var ”sømmelig” og passende påklædning normal og ikke et problem. I dag bruges tøj til at fremme og udstille kroppen seksuelt, og ikke bare til at dække og varme kroppen. En kritisk tilgang til mode er derfor nødvendig. Når det er sagt kan det sagtens lade sig gøre at finde flot tøj, som ikke er udfordrende og fristende. 

Jeg vil gerne komme med endnu en anbefaling: Reflektér over dit tøjkøb og din påklædning ud fra spørgsmålet: Hvordan jeg kan tjene til andres gavn og opbyggelse?  Gør du det, så tror jeg at du er godt på vej. Måske skal gaderoben også have et kristik eftersyn, hvor noget må smides ud?

Til trods for at vi af hankøn er i den største fare for visuel begær, så skal vi ikke begå de samme fejl som kvinderne. Vi må også være opmærksomme på at tage hensyn, hvor det er nødvendigt. 
Det er ikke altid lige meget hvordan vi klæder os. Flere piger har sagt at tøj på overkroppen vil være godt hensyn, og det må vi tage til os. Altså: Drop de bare maver. 
Måske vil det fx også være nødvendigt at undlade tank-toppen og vælge den alm. T-shirt i stedet, hvis du er muskuløs. Bare af ren kærlighed.

Den katolske kirke har valgt at praktisere dette hensyn med klare regler om tøj til knæerne og på overarmene. Påklædningsgrænserne her udtrykker en klar opmærksom og bevidsthed om udfordringen med sexet modetøj og en vilje til ikke at følge enhver mode ukritisk. Om end det er svært at trække præcise grænser ud fra principielle bibelsk vejledning, synes jeg at de kan være til vejledning og inspiration, og i det mindste må mane os til ransagende eftertanke. Selvom disse grænser kan virke konservative, er der stadig langt til den modsatte ”burka-grøft”. 

En bestemt kristen opførsel?

Der findes heller ikke her nogen præcis formel for fristende opførsel og sprogbrug, og det er måske endnu sværere at beskrive, men noget kan der siges.

Først særligt til mændene:

Kære brødre i Herren! Vær meget opmærksom på grænser ved fysisk kontakt. Kvinder kan have svært ved at sige fra når både personlig intime og kristelige grænser er overskredret, og sammen med det har vi et stort indre pres og lyst til mere og mere fysik. Det giver en sprængfarlig blanding.
Giv din opførsel et kritisk eftersyn. En tommelfingerregel: Jo mindre det ligner, hvad du ser i TV og film desto bedre! Måske skal der undlades nogle krammere eller droppe ideen om at side på skødet af en af det andet køn, andre end kæreste/ægtefælle.

Vores forældres og bedsteforældres generationer kan formodentlig give nogle konstruktive input her.

 

En ting til: Tænk før du taler! Der er i sig selv ikke noget galt i at rose en pige for hendes udseende, men det er bare vigtigt at være opmærksom på, at det kan være svært at aflæse hvilke undertoner, der er i ordene, samt hvad motivet er. Tænk derfor over, hvad du siger, og vær sikker på, at du ikke bliver misforstået.

Og så kommer det med sprogbrug. Vi skal alle have installeret et verbalt filter – dels for Guds skyld og dels for vor egen - for ord skaber over tid, hvad de nævner. Perverse, flirtende og sexede jokes og undertoner er no go for Kristi børn! Gud formaner meget klart og tydeligt imod det:
”Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.” - Ef 4,29 og igen lidt videre:
”I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. Heller ikke skamløshed og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse.” - Ef 5,1-4
Intet rådendt ord, griskhed, synd og utugt (sex før ægteskabet) må slet ikke nævnes i blandt os. Det er radikalt, men hvor vil det gøre godt for os, at det blev mere sådan! For med sexede jokes og lignende omdannes kvinder fra at være det kostbareste skaberværk til en forbrugsvare. Derudover: når utroskab (om end kun i tanke), flirt og sex konstant kommer på dagsordnen, kommer vi til at leve i et permanent bombadement af fristelser, vi selv skaber. Det er meget dumt og er på ingen måde passende for Guds børn, som skal ligne Jesus, og er blevet købt fri fra alt dette. Sats derimod på tak og opbyggende ord.
Reflektér over, hvordan du opfører dig, og hvilke konsekvenser der følger. Hvad skaber dine ord? Hvordan værner du om din egen og andres seksualitet, og hvordan bruger du fysisk kontakt på en god måde?

Der kan næppe findes ét facit på hvilke hensyn der skal tages pga. stor forskellighed, men forskellighed eller ej, så er der behov for langt større refleksion og eftertanke om dette emne, samt at vi anvender bibelens vejledninger på vores liv og fællesskaber.

Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej! – Sl 139,23-24.

Lad jer forvandle!

I alle forhold er vi kristne kaldet til at være i verden og ikke af verden, hvilket vil få den naturlige konsekvens at vi altid vil stå i kontrast til hvad der er normalt og moderne i samfundet omkring os. Vi er kaldet til at undlade udfordrende påklædning, selvom du måske skal lede lidt længere og betale lidt mere for at få en ordentlig kjole, og være den eneste som går med T-shirt en varm sommerdag. Vi må også være radikalt anderledes i tale og opførsel, uanset hvad det vil koste af tab af popularitet m.m. Det må være et naturligt afkald, som følge af at være Jesu discipel og være en ”udlænding” (Hebr 11,13; 1 Pet 1,17 + 2,11), og ikke tjene de guder, verden tjener.

Påklædningsgrænser og det at sætte begrænsninger for sig selv i tale og opførsel rammer totalt på tværs af verdslig tankegang i en sexfikseret tid, som sætter frihed til selv at bestemme som grundlov. Men dette kan umuligt gælde for en kristen, da han/hende ikke har herredømme over sin krop (jf. 1 Kor. 6,20).

Hvis man konsekvent klæder sig omsorgsfuld og hensynsfuld vil det måske endda blive velsignet som kilde til forhånelse og forfølgelse for Kristi skyld - men det er blot en grund til glæde! Jf. Matt 5,11 & 1 Pet 3,16.


Jeg vil slutte af med et sidste bibelvers fra Rom 12,2 i to oversættelser, som jeg synes indrammer emnet:
”Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.” (Bibelen fra 1992)

"Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne." (Bibelen på hverdagsdansk)