Farvel til Temboline og Jambo

To år med fokus på børnehaven i Kiabakari gennem Kids missionsprojekt er gået

Igennem hele 2020 og 2021 har missionsprojektet handlet om Tanzania. I Tanzania i byen Kiabakari arbejder de lige nu med at bygge en ny skole med bedre plads til børnehavebørnene.  Det har ikke været nemt at bygge i Tanzania pga. Corona-situationen, og byggeriet har lang vej endnu. Det herlige er, at de nu har midler til at bygge for. En større børnehave kan give flere børn mulighed for at gå i kristen børnehave. Den mulighed er vi glade for at kunne hjælpe til med at realisere.

I Danmark har I været flittige på trods af en svær corona tid til at bruge missionskufferten, og alt det materiale der har ligget på Kids-hjemmesiden til aktiviteter, og indsamlinger til fordel for missionsarbejdet i Tanzania. Målet med projektet er jo først og fremmest at præge vores børn med missionssind. Tak for jeres indsats!

Målet for indsamlingen var i kroner: 40.000 kr. hvert år. Til trods for de svære vilkår for at samles under Coronapandemien er målet nået! HJERTELIGT Tak til børn og voksne for jeres store indsats og offervilje. Nu gælder det Missionsprojekt 2022: Julehjælp. Tak til alle der også vil deltage i dette.