Filmaften sammen, på afstand

Der er sikkert små bobler i mange LMU-foreninger, hvor folk stadig ser hinanden. I Nexø LMU valgte de at mødes i små grupper, se den samme film, og så mødes online til en samtale om filmen, og til bøn.

De kalder konceptet noget så innovativt som "Filmaften" - og det er ikke særligt svært at arrangere, men det er et godt alternativ til typiske online møder. 

Markus Krak fortæller: "Det var en super aften! Vi så film sammen fra 19-21 i små grupper med dem, man er mest sammen med i hverdagen.... Man kunne også se film selv, men det var op til én selv. Derefter mødtes vi online, hvor vi sådan lige snakkede om filmen, og derefter bad lidt. Det fungerede super godt."

Filmen de så var "Pay it forward", og frimenighedspræst Anders Solgaard havde forberedt lidt spørgsmål til den efterfølgende samtale. Inden kl. 19 havde han været rundt med snacks og sodavand og stillet det på dørtrinnet, hos de hjem der havde tilmeldt sig. 

Idéen er hermed givet videre.

Den enkelte LMU'ers opgave:
1) Find nogen at se film med på et fælles aftalt tidspunkt - eller se det derhjemme selv.
2) Skriv til mødelederen, hvor du/I sidder, og modtag instruktioner herfra om, hvor man ser filmen, og hvor man mødes online efterfølgende.
3) Se filmen på det aftalte tidspunkt.
4) Gå på det aftalte online mødested, når filmen er slut.

Mødelederens opgave:
1) Vælg en film der har indhold, som kan give jer en meningsfuld samtale.
2) Send ovenstående opgaver ud.
3) Send link til film/streaming og link til mødeplatformen (f.eks. Teams/Zoom).
4) Forbered nogle spørgsmål til filmen.
5) Lav og aflever evt. goodiebags til de tilmeldte "dørtrin".
6) Vær ordstyrer i snakken efter filmen, ved at stille spørgsmål, og sætte gang i bønnen.

I Nexø lejede de filmen på Blockbuster - en udgift som LMU-kassen står for.

Flere coronatid-idéer

denne side har vi samlet flere gode idéer man kan bruge, mens vi ikke kan mødes i foreningerne.

(Ja, du har helt ret - det er ikke fra Bornholm. Der blev vist ikke taget nogle billeder, på den ellers legendariske aften ;) Og ja, fjernsyn var engang i 3D. Fotoet er taget af Jed Villejo, Unsplash.)

Ressourcer
Kontakt
  • Landsleder
  • Ivan Jakobsen
  • Foreningens adresse
  • Industrivænget 40,
  • 3400 Hillerød
  • 48207660
  • lmbu@lmbu.dk
Følg os