»Er en kirke ikke bare en kirke?«

Der er forskellige måder at lave kirke på. Det kan godt være lidt forvirrende, især når man skal til at vælge en ny kirke. Vi kommer til undsætning med en kort fakta-artikel om fire menighedsformer.

Fælles for nærmest alle kirker er, at de bygger på tre bekendelser, som man formulerede i de allerførste kirker. Bedst kend er den apostolske trosbekendelse.

Folkekirke

Ud over de tre bekendelser helt tilbage fra starten, bygger folkekirken på to lutherske bekendelser fra reformationen. Det er altså en evangelisk-luthersk kirke. 75,1% af Danmarks befolkning var 1. april 2018 medlemmer af folkekirken. De betaler kirkeskat, og har dermed ret til at blive konfirmeret, gift og begravet i kirken. Det er der mange der bruger, og forskelligheden blandt kirkegængere er ofte højere her, end i andre menighedsformer.

Valgmenighed

Er en gruppe medlemmer af folkekirken, der har valgt at danne en særlig menighed. Det er f.eks. sket, når en større gruppe i en sognekirke har følt sig overset, ifm. valget af en ny præst. Menigheden er stadig en del af folkekirken, og er under opsyn af biskop og provst. Forskellen fra folkekirken er, at medlemmer ikke betaler kirkeskat. Til gengæld skal de selv betale for alle valgmenighedens udgifter, også præstens løn.

Frimenighed

Er en gruppe der danner en menigheden udenfor folkekirken, men som ønsker at bygge på de samme bekendelsesskrifter. Her er kirkeskatten selvfølgelig også sløjfet, og man betaler selv gildet. Samtidig er man ikke under opsyn af biskop og provst. Nogle har valg denne form, fordi de ikke er trygge ved biskoppernes teologi, f.eks. når nogle afviser en fysisk opstandelse.

Frikirke

Denne menighedsform adskiller sig fra de tre andre, idet de ikke nødvendigvis er evangelisk-lutherske. En frikirke vil typisk også bygge på de tre helt gamle bekendelser, så der er meget man i de fire menighedstyper er enige om.

 

 

 

 

 

 

De fem bekendelsesskrifter