»Hvorfor må jeg ikke... ?«

Jesper Iversen er tidligere ungdomskonsulent i IMU og nu ansat som afdelingsmissionær i LM-Sønderjylland.

Som kristen vil jeg gerne leve så tæt på Jesus, som overhovedet muligt. Vi valgt at tro på ham, fordi vi netop erkendte, at vores liv ført os mod Helvede

Baggrunden for denne artikel, er en anden artikel: "Hvad vil det sige at være kristen?" Det kan være godt at starte med at læse den først, fordi det er vigtigt at du forstår, hvad der er, der gør dig til en kristen, når vi skal sætte fokus på livet som en kristen. Find artiklen her.

God eller dårlig kristen?

Vi kan nogle gange høre udtrykkene: ”Han er en god kristen” eller ”Hun er en dårlig kristen”. Ofte siges de ting om andre ud fra deres præstationer. Han er god, venlig og gør stort set ingenting forkert, mens hun bander og virker let på tråden osv. Sådan siger Bibelen ikke. Den har kun et begreb: ”kristen” eller ”ikke kristen”. Er vi i nåden (se føromtalte artikel), så vil vi altid være regnet, som alt det Jesus er. Derfor bygger det alene på Kristus og det han gjorde. Det er til den frihed, Kristus har købt os (jf. Gal 5,1). Lad jer ikke tvinge tilbage til jeres egne præstationer, men hvil i Kristus.

At leve tæt på Jesus

Når vi skal tale om, hvordan vi skal leve, så er Bibelen ret tydelig på noget, vi skal gøre og andre ting, vi ikke skal gøre (jf. Gal 5,19-26 + Kol 3,5-17). Andre ting ligger i det, vi kalder for gråzonen. Her er det lidt mere utydelig, hvordan vi skal leve. Her er det Bibelen beder os om at træffe kloge valg. Jeg har tit hørt nogen spørge til, hvor langt må vi gå og så stadigvæk være kristen? Men hvis vi nu stiller det samme spørgsmål på denne måde: ”Hvor langt væk fra Jesus kan jeg komme uden at det får betydning for min frelse?”, så afsløres det, hvad der ligger i denne tankegang. Som kristen vil jeg gerne leve så tæt på Jesus, som overhovedet muligt. Vi valgt at tro på ham, fordi vi netop erkendte, at vores liv ført os mod Helvede. Derfor er det, Paulus siger, at vi ikke skal bruge den frihed, vi har fået, til at vende tilbage til det, vi har forladt. Ofte kan de valg gøre, at jeg vælger at forlade nåderummet. Måske ikke i min ungdomstid, men så i løbet af min voksen tid. Der er desværre alt for mange vidnesbyrd om det. Derfor skal vi lytte og være overvågne, når Paulus siger, at det ikke er alt, som er gavnlig for os.

Alkohol, kortspil og dans?

I 1800 tallet blev mange omvendt til kristendommen. Det, som kendetegnede tiden før omvendelsen, var at mange drak alle deres penge op eller mistede deres hus i kortspil, idet de satsede det hele, eller at man igennem dans på kroen oplevede en del seksuelle fristelser. Da man kom til tro på Jesus, blev det ret hurtigt sådan, at man sagde nej til alkohol, kortspil og dans. Man sagde nej, fordi man oplevede, at det førte en bort fra troen. Isoleret set er intet forkert i disse ting, men de oplevede, at det tog magt over dem.

Vi kan faktisk lære rigtig meget af den generation af kristne. For dem var det vigtigt at blive i nåden. De ville ikke risikere at falde fra troen igen, derfor var de meget tydelig på, hvad der var godt for dem, og hvad der ikke var. Sådan burde vi også bruge den frihed vi har fået. Fristelserne kan være meget forskellige fra person til person, og derfor kan vores grænser også være forskellige. Her skal vi turde give plads til hinanden. Men lad os samtidig eje en sund frimodighed til at spørge ind til hinanden og de valg vi har gjort os, fordi vi nogle gange godt kan blive forblindet af de valg vi har gjort os, så vi ikke opdager at det bestemt ikke har gavnet os.  

 

God bog at læse om emnet:

Du er hellig – så vær det af Dagfinn Solheim

 

Find et CROC bibelstudie-oplæg til artiklen her.


Kunne du lide denne artikel?

Ressourcer
Kontakt
  • Landsleder
  • Ivan Jakobsen
  • Foreningens adresse
  • Industrivænget 40,
  • 3400 Hillerød
  • 48207660
  • lmbu@lmbu.dk
Følg os