»Lyserød sky eller ny jord?«

Niels Jørn Fogh er sognepræst i Lindehøj Kirke

Jeg vil gerne fremhæve nogle af de herlige sandheder om den nye jord, der styrker min himmellængsel.

Kirken blev tidligt påvirket af græsk tankegang, hvor det fysiske ses som noget mindreværdigt. Med hensyn til håbet, er kirken vist stadig præget af græsk tankegang. For vi kan ofte spore en vis tilbageholdenhed med at tale konkret om den nye jord. Jeg har hørt folk sige: ”For mig er det nok at vide, at vi er i Guds hænder!” Men er det virkelig alt, vi kan sige om livet på den nye jord?

Håbet er fysisk

Nej, Jesus taler jordisk om håbet. Han siger: ”Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden”. (Matt 5,5) Vi skal ikke fortjene livet på den nye jord! Vi skal arve jorden! Men arvens indhold er ikke en overåndelig tilværelse på en lyserød sky, men netop et konkret liv på en ny jord med træer, fugle, floder og andet godt.

Jeg fyldes af både glæde og frygt ved at tænke på, at jeg en dag skal se Herren Jesus ansigt til ansigt!

Derfor taler Paulus om, at skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Nordmanden Hans Inge Fagervik skildrer skabningens længsel i sangen ”Livets Kyrie”:

Skoven forgiftes
Havet forbløder
Vi har snart brændt den sidste bro
Luftes forpestes
Mennesker dør
Snart er det for sent at vende om

(Fra Hans Inge Fagerviks CD: ”En dråpe i havet”.)

Hvorfor længes skaberværket? Fordi det en dag skal tilintetgøres og erstattes af en luftig tilværelse, hvor der ikke er plads til løver, gråspurve, bøgetræer og floder? Naturligvis ikke! Skaberværket længes efter at blive befriet fra forgængeligheden og nå den frihed, som Guds børn får i herligheden. Se Rom 8,18-23.

Herren er nær

Jesus får navnet Immanuel, ”Gud med os!” (Matt 1,23) Jesu sidste løfte til sine disciple er netop løftet om hans nærvær overalt og til alle tider: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. (Matt 20,20).

Her og nu er Jesus os nær gennem ordet, sakramenterne og Helligånden. Men Herrens nærvær er kun en forsmag! Livet på den nye jord er nemlig kendetegnet af et umiddelbart nærvær. På den nye jord er Jesus ikke længere skjult til stede i sit ord og sine sakramenter. Han er synligt til stede. Vi skal se ham, som han er! (1 Joh 3,1-2). Jeg fyldes af både glæde og frygt ved at tænke på, at jeg en dag skal se Herren Jesus ansigt til ansigt!

Glæden er fuldkommen

Livet i Herrens nærhed på den nye jord er præget af glæde. Apostlen Peter siger, at der skal vi ”juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse”. (1 Pet 1,9). Hvad er en ”uudsigelig, forklaret glæde”? Det kan vi ikke sætte ord på! For glæden er så stor, at den slet ikke kan forklares.

Men arvens indhold er ikke en overåndelig tilværelse på en lyserød sky, men netop et konkret liv på en ny jord

Ordene ”uudsigelig glæde” sætter alligevel fantasien i gang. For at få fat i lidt af ”stemningen” på den nye jord tænker jeg på øjeblikke, hvor jeg ønskede, at tiden stod stille.

Måske tænker du på en løbetur i skoven, hvor du overvældes af skønheden i Guds skaberværk? Eller den dag du scorede det afgørende mål i en fodboldkamp? Eller den dag, du bestod den sidste eksamen? Det er en god øvelse at tænke over disse øjeblikke og så gange dem med en million. Så har man måske en anelse om, hvad en ”uudsigelig, forklaret glæde” går ud på!

Fordyb dig i håbets indhold

Jeg skal altså ikke sidde på en sky og spille harpe en evighed, men leve med et fysisk legeme i en fysisk verden, hvor jeg skal se Herren ansigt til ansigt! Og jeg skal gå omkring på den nye jord og fryde med over Herrens nærvær med en uudsigelig og forklaret glæde.

Jeg er overbevist om, at himmellængsel vokser frem, når vi fordyber os i håbets indhold om en ny jord.

Kunne du lide denne artikel?