»Israel – og hvad så?«

Af Ole Andersen, Fredriksund.

Generalsekretær i Ordet og Israel

Vi er kristne, og vi er danskere. Hvorfor i alverden skal vi så beskæftige os med Israel? Nogle indvender:
”Det, jeg har brug for som kristen, er noget, der er relevant direkte ind i mit eget liv – derfor er jøderne og Israel ikke så interessant for mig. De, der er særlig interesseret i det, skal selvfølgelig have lov til det, men jeg står lidt af på det.”

Eller: ”Jesus er hovedsagen. Hvis vi sætter Israel på programmet i ungdomsforeningen, mister vi lidt af fokus på Jesus, og det er skidt.”
Eller: ”Kristne er uenige om Israel, og det er svært at sætte sig ind i debatten. Derfor lader jeg det ligge. Og det gør vi også i ungdomsforeningen.”

I denne artikel vil jeg gerne fortælle, hvorfor jeg tror, at det er vigtigt for kristne i Danmark i dag at beskæftige sig med Israel. Men først vil jeg give en kort oversigt over de tre principielt forskellige syn på Israel, som findes blandt bibeltro kristne.

Tre opfattelser

For det første er der nogle, der mener, at jøder (eller i hvert fald praktiserende jøder) automatisk er frelst. Helt frem til Jesu tid var der fromme jøder, der blev frelst gennem deres tro på Gud, selv om de naturligvis ikke kendte Jesus, fordi han ikke var trådt frem endnu. På samme måde er der jøder i dag, der bliver frelst uden at kende Jesus.

Det andet syn siger, at Gud brugte Israels folk frem til og med Jesu første komme. Men efter Jesu død og opstandelse er der ingen forskel på Israels folk og det danske, norske, brasilianske og koreanske folk. Dette syn betyder, at profetierne i Det Gamle Testamente om Israels folk ikke skal forstås om jøderne i dag, men overføres til os kristne, som i dag er Guds folk.

Det tredje syn siger, at Gud udvalgte Israels folk til at være redskab i hans plan om at skabe frelse for hele verden. I Det Gamle Testamente brugte han dem til at forberede Jesu komme, og på Det Nye Testamentes tid brugte han dem som rammen for Jesu virke. På samme måde bruger han stadig Israels folk i forberedelserne af Jesu genkomst, hvor Israel igen vil spille en rolle. At Israels folk stadig er Guds redskab, betyder ikke, at alle jøder automatisk er frelst. For alle mennesker på jorden – uanset folk – er frelsen knyttet til tro på Jesus.

Personligt er jeg overbevist om, at det tredje syn bedst passer med det, som Bibelen siger. For det første fordi intet menneske i noget folk (heller ikke Danmark) kan blive frelst uden tro på Jesus. For det andet fordi både Det Gamle og Det Nye Testamente siger, at Israels folk fortsætter med at være Guds folk indtil verdens ende (se Jeremias 31,35-37 og Romerbrevet 11,1-2).

Men er det overhovedet vigtigt, at vi overvejer forståelsen af Israel?
Ja! Enormt vigtigt!

Hvorfor er det vigtigt?

1) Det hjælper os med at læse Det Gamle Testamente
Hvis profetierne i GT kun handler om Israel (syn 1), mister de meget af deres betydning for os. Hvis de i dag kun handler om kirken (syn 2), har vi rykket dem ud af deres historiske kontekst, og meget i dem bliver umuligt at forstå. Men hvis de handler om Israel og samtidig indeholder et budskab til os kristne (syn 3), har vi fået en kæmpehjælp til at læse hundredvis af sider i Bibelen.

2) Det hjælper os med at se Guds handlen i verdenshistorien i dag
Hvis Israel er et redskab, som Gud bruger i verden i dag til at forberede Jesu genkomst (se også "Israels plads i frelseshistorien), er det enormt vigtigt, at vi opdager det. Så bliver jødernes tilbagevenden til deres gamle land et tegn fra Gud til os på Jesu genkomst.

Forståelsen af Israel er vildt relevant for kristne i dag. Fordi det hjælper os til at få udbytte af Bibelen. Og fordi det styrker vores fokus på Jesus, der snart kommer igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bøger:
Hvis du vil læse mere om Israel og kristnes forhold til Israel, anbefaler Ole to bøger, en stor og en lille:

»Kærlighed til Israel« af Hakon Christensen og Ole Andersen (2018; 48 sider)
»Slutspillet om Israel – Bibelens profetier og verdenshistorien« af Ole Andersen (2016; 242 sider).

Kunne du lide denne artikel?