»Lovsang - indhold eller indpakning?«

Hør artiklen her

Louise Høgild Pedersen læser teologi ved Dansk Bibel-Institut og er ansat som missionsprojektleder i LMU.

Lovsang er en væsentlig del af kristendommen og er for mange af os af stor betydning. Af og til kan det være svært at gribe en prædiken og ord kan virke tomme. Men lovsang bevæger os på en anden måde, en måde, som ikke er intellektuel, men som går til hjertet. Det betyder også, at enhver tale om lovsang bevæger sig tæt på mange af os. Det er et emne, som påvirker os.

Når vi lovsynger, foregår det altid i en eller anden form for “indpakning”, hvad enten indpakningen er et klaver, en guitar eller en røgmaskine. Selv hvis lovsangen er uden musik, er dette fravær af virkemidler en indpakning designet til at give en bestemt effekt.

Men hvad er forholdet mellem indpakning og indhold? Udelukker de hinanden, eller er de to sidder af samme sag, som skal eksistere på samme tid? Lovsynger vi, fordi indpakningen er god, eller fordi indholdet er godt?

Indpakning vs. indhold

Lovsang har ét fokus, ét mål: Gud. Alt i vores lovsang må fokusere på det ene at tilbede Gud. Både indhold og indpakning kan være med til det. Tilbedelsen af Gud træder tydeligst frem i indholdet. Men det udelukker ikke, at indpakningen også kan og skal være til Guds ære. Problemet opstår, hvis indpakning bliver forudsætning for tilbedelse og lovsang, hvis indpakningen fjerner fokus fra det væsentlige. 

Tilbedelse som klage retter sig mod den, som har magt til at fjerne klagen

Når vi står overfor opgaven at få indhold og indpakning til at eksistere side om side i det rette forhold, må vi stille os selv spørgsmålet: er en given indpakning og indhold med til at rette fokus på Gud? “Indpakningen” af lovsang er ikke uvæsentlig; dens formål er det samme som indholdet. Indpakningen skal tjene til at underbygge indholdet i lovsangen. Dermed virker de to ting sammen til at rette fokus på Gud.

Glæde

Musik kan gøre os glade, den kan røre os, den påvirker vores følelser. Det behøver ikke være en dårlig ting, men det kan få os til at spørge; bliver man glad af at lovsynge, eller lovsynger man, fordi man er glad? Min første tanke er begge dele og ingen af delene. Glæde frembragt af lovsang rettet i pris mod Gud er god og rigtig. Ligeledes er det naturligt, at lovsang somme tider udspringer af glæde, som en respons på hvem Gud er. 

“Indpakningen” af lovsang er ikke uvæsentlig; dens formål er det samme som indholdet

Alligevel har jeg lyst til at fjerne fokus en lille smule fra glæden og festen i lovsang. Bandet, løftede hænder, mennesker der klapper, det er alt sammen en fest og glæde. Men jeg tror ikke nødvendigvis, at man behøver at blive af glad af lovsang, og det er ikke en forudsætning for at lovsynge, at du er glad. Læser man Salmernes Bog finder man ud af, at klagesalmerne fylder mest. Hvorfor? For det første, fordi klagen er en naturlig del af menneskelivet. For det andet fordi klage også er tilbedelse. Klagen retter sig det rette sted hen, til Gud. Tilbedelse som klage retter sig mod den, som har magt til at fjerne klagen. Det gør klagen til tilbedelse; det gør klagen til en del af lovsang.

Glæde er ikke forudsætning for lovsang. Lovsang er respons på hvem Gud er. Alt i vores lovsang, indpakning og indhold, må tjene til at rette fokus mod Gud.

Kunne du lide denne artikel?